Alt det man ikke ser…

Engang imellem kan det, man ikke kan se, sætte ens fantasi så meget i gang, at det bliver sjovt.

På “Der er nu noget ved piger” er der sidst på cd’en en optagelse med Jørgen Ryg og Preben Kaas i sketchen, “Jeg har det lige på tungen” – det er den med hende den lille lyshårede, som ingen af dem kan huske, hvad hedder.

20130107-002515.jpg Sketchen er klassisk for de to, og det er måske også derfor, at det vækker ens nysgerrighed og langsomt også et smil at lytte til pauserne. Især de lange.

I en af dem er publikum simpelthen ved at dø af grin lige pludselig. Og så står man der flere årtier efter og kan ikke lade være med at gætte og grine med ved tanken om hvad pokker de har lavet lige der. Hvilket udtryk har de leveret? Er det en bevægelse? Hvem af dem gør det eller er de sammen, har de koordineret det eller er det improviseret?

Pludselig er pausen mindst lige så interessant som selve sketchen og spillet.

Vi har nu snydt lidt her. I kan se sketchen i en udgave, de lavede ved et velgørenhedsshow for Giro 413 her.

Reklamer