En skole der er en anden

Private fotos er fantastiske. En gave til enhver bog. Men de kan også være svære at identificere med 100% sikkerhed.

Vi fik et brev fra en læser igår.

Vedkommende havde lånt “Det blir’ vinter førend man aner” på biblioteket, men brevet handlede nu ikke om, hvorvidt hun fandt historien interessant eller ej.

Derimod om, at det skolefoto vi bringer i bogen af Preben som halvstor dreng ikke som angivet kan være fra Østrigsgade Skole – hvor Preben gik i i hvert fald sine første skoleår – men derimod er fra Christianshavns Gymnasium.

Chrhavns gym

Brevskriveren har selv gået på skolen – og egentlig burde hun have gået der nogenlunde samtidig med Preben, men det melder historien intet om. Og man skal nok også have et meget indgående og privat kendskab til skolen og dens omgivelser for at kunne se, hvor fotoet er taget. For det der identificerer Christianshavns Gymnasium er rækværket op mod Vor Frelser Kirke samt lektoren yderst til venstre på fotoet.

Vi lånte fotoet fra et af de private albums, som Prebens datter har. I det stod der ikke angivet årstal eller sted, og selv har han ikke gjort så vanvittigt meget ud af at sige, hvor han gik i skole hvornår. Det er Østrigsgade Skole, han taler om, når han taler om sin skolegang.

Så vores eneste ledetråd var, hvad han selv siger, og hvor gammel han cirka er på fotoet. Det sidste er ret svært at bedømme. Han ser halvstor ud, men det gælder ikke alle kammeraterne på fotoet. Så helt sikker kan man ikke være på, hvornår fotoet er taget.

Den slags fejl opstår i en bog, og kan ikke rigtig fanges af forfatterne selv, korrekturlæsere eller en redaktør. Fordi man nu engang kun har de oplysninger til sin rådighed, som man har. Og et privatfoto uden årstal eller stedsangivelse er man nødt til at tælle sig frem til hvornår er fra. Som regel kræver det en meget konkret viden på et meget stort detaljeplan, hvis man skal fange de eventuelle fejl, der kan opstå af den slags.

Som så var det, læseren var i besiddelse af på grund af sin egen skolebaggrund.

Reklamer

Hvorfor læser vi biografier?

20121206-114841.jpg

Forleden havde MetroXpress et opslag om biografier.

Som I kan se på fotoet var Preben blandt de nævnte biografier. Artiklen handler om, hvorfor det egentlig er, der kommer så mange biografier og hvorfor, så mange så godt kan lide at læse dem.

Vi vil gerne vide mere om de kendtes privatliv, mener livsstilsekspert Niels Erik Folmann: “Vi har fået lov til at snuse lidt til overfladen, men har en forventning om, at vi ikke har fået den fulde historie om dem. Der må være noget mere. De kendte er jo interessante, fordi de kun har løftet en flig af dynen, menvi vil gerne have løftet hele dynen og rullemadrassen med.”

Marianne Kiertzner fra netop People’s Press og Niels Erik Folmann er enige om, at der er en nostalgisk trend i biografierne også – det er her Preben Kaas er placeret i artiklen – “når det moderne liv går lidt for hurtigt, søger vi tilbage til rødderne”, mener Folmann.

Er det også sådan I har det med biografier? Eller er der helt andre årsager til, at I vælger at læse en biografi?