Barndommens land

Krisen lå tungt over hele Danmark i starten af 1930’erne. Men i Aalborg gik man stik modsat resten af landet. Her ekspanderede man, byggede nye, flotte funkislejligheder, havde et blomstrende forlystelsesliv og tænkte stort. Det var her i den farverige, energiske by, Preben Kaas boede de første ni år af sit liv.

Robert Kaas var kommet til Aalborg på grund af sit arbejde som kapelmester Og akkompagnetør. Byen var berømt for sit forlystelsesliv, med de mange danserestauranter og en stor og levende interesse for ikke mindst musik, som gjorde det til et godt sted for en mand med netop Robert Kaas’ talent. Familien boede på første sal i en villa på den store Hobrovej. I nummer 37. Ifølge Preben Kaas selv er barndomshjemmet revet ned, men der ligger et solidt familiehus på adressen idag også.

20130204-180701.jpg

Med Robert Kaas’ arbejde som kapelmester og især efter han startede i Kilden i Kai Julians orkester, kom der en del kunstnere og musikere på Hobrovej. Preben husker ikke mindst, hvordan han måtte slæbe øl op på førstesalen, da hans forældre fejrede sølvbryllup og havde orkesteret til fest.

Kilden er i dag revet ned, men det lå, hvor det hvide højhus er på billedet her:

20130204-181106.jpg

så der var ikke langt på arbejde for Robert Kaas, ligesom det også var nemt for Martha og Preben at gå ned og høre orkestret om søndagen, som Preben elskede.

Området
Bag Hobrovej er der også i dag et nydeligt villakvarter.

20130204-182002.jpg

men længere nede, for enden af det lidt bakkede område, lå der i Prebens barndom et stort område, der var grusgrav.

20130204-182053.jpg

Aalborg har store kridt- og grusaflejringer og har i høj grad været kendt for deres udgravninger og og cementindustri, der er en væsentlig del af Danmarks industrihistorie.

For et barn i Prebens alder var det spændende dog mere alt det, der skete omkring grusgravene. For eksempel elskede han den omrejsende sanger Saxtorph-Mikkelsen, som troligt kom hver sommer med sin ølkasse og lut for at optræde med sit repertoire af fædrelandssange. Preben, der åbenbart allerede dengang havde en sentimentalside, var så trofast en beundrer af hans fortolkninger af Kaj Munk og Jeppe Aakjær, at han husker, hvordan han engang i voldsom hidsighed, forcerede en af de store bakker i grusgraven og stillede sig op foran et støjende messingorkester og truede dirrigenten med knyttet næve, fordi de overdøvede Saxtorph-Mikkelsen.

Preben var glad for at bo i Aalborg, og det var familien også. Men da Kai Julian fik et tilbud fra København i 1939, valgte Robert Kaas at tage med, og dermed pakkede familien flyttekasserne og sagde farvel til Hobrovej 37 for at vende tilbage til København.

20130204-183130.jpg

Hvor den rødhårede knægt med den markante nordjyske dialekt straks blev døbt Rød Aalborg af sine nye kammerater på Amager.

20130204-183348.jpg

Reklamer

Champignonfarmer Kaas

For 40 år siden brugte Preben Kaas en stor del af overskuddet på Cirkusrevyen 1972 – den med Malene Schwartz og Helle Virkner som Nyhavnsludere – på at købe den idylliske Trente Mølle på Fyn.

Hvorfor det lige blev dén og hvad grunden mere præcist var, svæver lidt i det uvisse. Men mon ikke den succes hans tidligere revydirektør Povl Sabroe havde med sin svinefarm på Djursland, har spillet lidt ind?

Ikke desto mindre blev Trente Mølle et vigtigt fristed for Preben og familien i de år, han ejede stedet.

Det var her, man var sammen i mere ro end ellers. Men det var også her på Fyn, der ind imellem blev holdt vilde herrefester for de nærmeste folk omkring Preben Kaas: Poul Bundgaard, Per Pallesen, Dirch og flere andre. Og dér gik det overhovedet ikke stille for sig.

Det var også en aften på Trente Mølle, at ideen til Dirchs endnu idag så berømte baby-monolog opstod. Preben og Dirch sad ved pejsen, da Dirch pludselig fik voldsomt ondt i storetåen. “Jeg vil bæææææres” sagde han, og det udløste en ide hos Preben i samme sekund. “Du skal være baby!” sagde han og satte sig samme nat ned og skrev den første monolog “Op og då” eller “Op å då”, som der også er nogle, der staver det. Den er stadig idag et af de numre, Dirch er allermest berømt for.

Preben havde mange store planer for, hvad man kunne gøre med Trente Mølle iøvrigt. Bl.a. var han inde på at pumpe vand op af en kilde ved stedet og sælge det på flasker – og vel at mærke meget lang tid inden den slags blev så moderne som det er i dag. Men i længden havde han jo for travlt med sine teaterprojekter og livet i København til at han for alvor kunne rykke og være innovativ på Trente Mølle. Så det blev ved at opretholde champignongproduktionen – med underskud – og så at få sat fisk ud i søen ved huset. Foruden selvfølgelig at nyde det, når man endelig var der.

I dag er Trente Mølle besøgscenter og smukt holdt. På hjemmesiden kan man læse også om Preben Kaas’ tid på møllen og selvfølgelig om dengang, Gasolin’ indspillede i en af lagerhallerne.

Måske var det en ide til en efterårsudflugt her i ferien? I kan se mere om Trente Mølle i dag på www.trente.dk.

Aalborgenseren blev Amar’kaner

Den 1. September 1939 kørte flyttelæsset med familien Kaas ind på en sidegade til Amagerbrogade: Markmandsgade.

Familien havde boet i Aalborg i mange år, Preben er født der, og Robert Kaas havde været en del af byens succesfulde orkester i Kilden. Men da orkesterleder Kai Julian fik et godt tilbud fra København, sagde han ja og tog de fra Kilden-orkestret, der ville, med til Hovedstaden.

Prebens mor Martha var fra Amager, måske ville hun gerne hjem? Robert Kaas var også født i København, i Nyboder, og hovedstadens musikmiljø var stort og spændte vidt.

Så den 9-årige Preben skulle omstille sig fra den nordjyske havne- og arbejderby til et København, han som den eneste i familien ikke kendte endnu.

20121010-163626.jpg

I Markmandsgade boede størstedelen af Marthas familie allerede. Det var næsten som at komme tilbage til slægtsgården at rykke ind i det røde etagebyggeri lige først for på Amager. Og det er jo nu engang sådan, at én gang Amarkaner, altid Amarkaner.

Området omkring Markmandsgade er endnu i dag ret lig, hvordan det må have set ud, da Preben trådte sine barnesko derude. Selv hvad angår visse butikker:

20121010-165239.jpg

Men også de fleste af områdets rødstensejendomme er fra enten før eller lige omkring familiens ankomst, og kolonihaverne lige på den anden side ligger der endnu som et memento om en anden tid. Med den legendariske haveforening Vennelyst i spidsen.

20121010-164449.jpg

Så her var masser af grønne områder at lege på, og da krigen kom kort efter, var der også tyskere ovre på Kløvermarken lige ved Markmandsgade – temmelig spændende for en teenagedreng. Inde i gården kunne Martha holde skarpt øje med alle fra vinduerne. Gården buer nemlig, så intet undgik hendes blik. Hvilket de to ældste børnebørn og svigerdatteren Bodil senere måtte tage højde for.

20121010-165400.jpg

Prebens første ægteskab lagde ud i kammeret i den to et halv værelses lejlighed hos Kaas senior. Men da de voksede ud af det, ikke mindst fordi de fik datteren Lone, så skaffede Martha dem en lejlighed i Ved Skansen 3.

20121010-165757.jpg

Som selvfølgelig kun ligger rundt om hjørnet.

Martha havde stadig det fulde overblik over sønnen og svigerdatterens gøren og laden via vinduerne til gården.

Rikke Rottensten