I dag er dagen

Nu er det torsdag den 1. november, og dermed dagen for udgivelsen af “Det bli’r vinter før end man aner”

Efter et par års arbejde ligger den der så fra idag. Hos boghandlerne og i postkasserne hos de heldigvis mange, der har forudbestilt bogen.

20121101-110354.jpg

Vi startede dagen med et tidligt morgen interview hos Radio 24syvs veloplagte værter. Hvor vi fortalte hvorfor vi synes, Preben Kaas er en biografi værdig. Udsendelsen kan høres som podcast via Radio 24syvs hjemmeside.

Nu er der et par timer til vi byder velkommen til reception for bogen på Revymuseet. Lige midt i det område, der var Preben Kaas’ distrikt med ABC, Alleenberg, Allegade 10.
Vi glæder os til at se og takke de mange, der har været så væsentlige for bogen og dens tilblivelse. Takke dem for at de åbnede sig for os, da vi dukkede op og fortalte også det, der måske ikke altid var så behageligt at huske og offentliggøre. Det har været med til at vi kunne skabe en nuanceret bog og fortælle en historien om en mand, der både var charmerende, begavet, generøs og dæmonisk.

Der er mere at læse i Billed-Bladet i denne uge, senere er det Aftenshowet, der taler med Ulf Pilgaard om Preben Kaas’ betydning og så er der forhåbentlig så meget ro på Sandy, at TV2 Nyhederne bringer deres indslag om bogen kl. 22.

20121101-111052.jpg

Reklamer