Hvad skal der til for at få en biografi?

I foråret bragte Magasinet Sceneliv et interview med blandt andre os om vores arbejde med Preben Kaas’ biografien. Der ikke havde sin endelige titel endnu på det tidspunkt.

I kan læse Jacob Wendt Jensens – der selv er altuel med en biografi om Nina van Pallandt – interview “Den gode historie kan gøre ondt” her (s. 16-17).

20120926-214309.jpg

Vi kan stadig stå fuldt inde for vores udtalelser i artklen, selv om den er af ældre dato i forhold til den intense og hele tiden foranderlige opgave, det er at skrive en biografi. Men nu havde vi også prøvet det tidligere med vores Stig Lommer biografi, “Kammerat med solen”.

Som vi siger i interviewet, har vores væsentligste kriterier i begge bøger været, om der selvfølgelig er en historie at fortælle. Vi kan ikke være uenige med den anden interviewede forfatter, Per Kaae, som siger, at der skal være nogle dramaturgiske punkter, ellers bliver det for tyndt. Derudover skal man også synes, den person man skriver om kan noget indenfor sit felt. I de her tilfælde, at de er gode kunstnere – og vi kan stadig med begejstring sidde og se klip med Preben Kaas på YouTube eller DR’s Bonanza.
Men for vores vedkommende har der været endnu et kriterie, som er meget vigtigt for os. Det er, om personen har et personligt drive, om vedkommende tager initiativer, er en igangsætter og dermed også har en betydning for andre mennesker som andet end en god kollega og spændende kunstner.

Det har netop Stig Lommer og Preben Kaas i høj grad til fælles. Ingen af dem har nogensinde siddet og ventet på at blive set, kontaktet og få job. For os ville det være kedeligt at skrive om “funktionærkunstneren”, de der er fastansat et sted eller som gør sig afhængige af andre, det vil især sige teaterdirektørerne. Uanset hvor fine, begavede, sjove kunstnere de så ellers måtte være.

20120926-220154.jpg

20120926-220218.jpg

20120926-220254.jpgDeres iværksætter gen betyder, at deres karriere har noget liv og tempo over sig. Der sker noget. Det er også fordi de på den måde er i en særlig kontakt med mange mennesker i deres liv. Men samtidig så kan man netop med den type mennesker tegne et større billede af samtiden, også udenfor teatret, og af det miljø de er centralt placeret i.

For os gør det processen historien sjovere. Og vi har med “Kammerat med solen” også oplevet, at læserne syntes det var sjovt. Måske fordi det gav dem flere kroge i historien, mere til at sætte gang i erindringerne, og samtidig et bredere indblik i en tid og dens centrale personligheder.

I “Det bli’r vinter førend man aner” har vi i højere grad med Stig Lommer at gøre med en mand, hvor man godt kunne have “nøjedes” med at fokusere på ham selv. Med Stig Lommer var han i sig selv ikke så kendt en skuespiller eller instruktør, men mest kendt for det, han kunne med andre. Derfor var der i den bog meget naturlige og nødvendige grunde til at lave en hel del grundresearch på Kellerdirch bros. og andre af de store kunstnere i Lommers brød.

20120926-220930.jpg
forside fra ABC program

Reklamer