En skole der er en anden

Private fotos er fantastiske. En gave til enhver bog. Men de kan også være svære at identificere med 100% sikkerhed.

Vi fik et brev fra en læser igår.

Vedkommende havde lånt “Det blir’ vinter førend man aner” på biblioteket, men brevet handlede nu ikke om, hvorvidt hun fandt historien interessant eller ej.

Derimod om, at det skolefoto vi bringer i bogen af Preben som halvstor dreng ikke som angivet kan være fra Østrigsgade Skole – hvor Preben gik i i hvert fald sine første skoleår – men derimod er fra Christianshavns Gymnasium.

Chrhavns gym

Brevskriveren har selv gået på skolen – og egentlig burde hun have gået der nogenlunde samtidig med Preben, men det melder historien intet om. Og man skal nok også have et meget indgående og privat kendskab til skolen og dens omgivelser for at kunne se, hvor fotoet er taget. For det der identificerer Christianshavns Gymnasium er rækværket op mod Vor Frelser Kirke samt lektoren yderst til venstre på fotoet.

Vi lånte fotoet fra et af de private albums, som Prebens datter har. I det stod der ikke angivet årstal eller sted, og selv har han ikke gjort så vanvittigt meget ud af at sige, hvor han gik i skole hvornår. Det er Østrigsgade Skole, han taler om, når han taler om sin skolegang.

Så vores eneste ledetråd var, hvad han selv siger, og hvor gammel han cirka er på fotoet. Det sidste er ret svært at bedømme. Han ser halvstor ud, men det gælder ikke alle kammeraterne på fotoet. Så helt sikker kan man ikke være på, hvornår fotoet er taget.

Den slags fejl opstår i en bog, og kan ikke rigtig fanges af forfatterne selv, korrekturlæsere eller en redaktør. Fordi man nu engang kun har de oplysninger til sin rådighed, som man har. Og et privatfoto uden årstal eller stedsangivelse er man nødt til at tælle sig frem til hvornår er fra. Som regel kræver det en meget konkret viden på et meget stort detaljeplan, hvis man skal fange de eventuelle fejl, der kan opstå af den slags.

Som så var det, læseren var i besiddelse af på grund af sin egen skolebaggrund.

Reklamer

Barndommens land

Krisen lå tungt over hele Danmark i starten af 1930’erne. Men i Aalborg gik man stik modsat resten af landet. Her ekspanderede man, byggede nye, flotte funkislejligheder, havde et blomstrende forlystelsesliv og tænkte stort. Det var her i den farverige, energiske by, Preben Kaas boede de første ni år af sit liv.

Robert Kaas var kommet til Aalborg på grund af sit arbejde som kapelmester Og akkompagnetør. Byen var berømt for sit forlystelsesliv, med de mange danserestauranter og en stor og levende interesse for ikke mindst musik, som gjorde det til et godt sted for en mand med netop Robert Kaas’ talent. Familien boede på første sal i en villa på den store Hobrovej. I nummer 37. Ifølge Preben Kaas selv er barndomshjemmet revet ned, men der ligger et solidt familiehus på adressen idag også.

20130204-180701.jpg

Med Robert Kaas’ arbejde som kapelmester og især efter han startede i Kilden i Kai Julians orkester, kom der en del kunstnere og musikere på Hobrovej. Preben husker ikke mindst, hvordan han måtte slæbe øl op på førstesalen, da hans forældre fejrede sølvbryllup og havde orkesteret til fest.

Kilden er i dag revet ned, men det lå, hvor det hvide højhus er på billedet her:

20130204-181106.jpg

så der var ikke langt på arbejde for Robert Kaas, ligesom det også var nemt for Martha og Preben at gå ned og høre orkestret om søndagen, som Preben elskede.

Området
Bag Hobrovej er der også i dag et nydeligt villakvarter.

20130204-182002.jpg

men længere nede, for enden af det lidt bakkede område, lå der i Prebens barndom et stort område, der var grusgrav.

20130204-182053.jpg

Aalborg har store kridt- og grusaflejringer og har i høj grad været kendt for deres udgravninger og og cementindustri, der er en væsentlig del af Danmarks industrihistorie.

For et barn i Prebens alder var det spændende dog mere alt det, der skete omkring grusgravene. For eksempel elskede han den omrejsende sanger Saxtorph-Mikkelsen, som troligt kom hver sommer med sin ølkasse og lut for at optræde med sit repertoire af fædrelandssange. Preben, der åbenbart allerede dengang havde en sentimentalside, var så trofast en beundrer af hans fortolkninger af Kaj Munk og Jeppe Aakjær, at han husker, hvordan han engang i voldsom hidsighed, forcerede en af de store bakker i grusgraven og stillede sig op foran et støjende messingorkester og truede dirrigenten med knyttet næve, fordi de overdøvede Saxtorph-Mikkelsen.

Preben var glad for at bo i Aalborg, og det var familien også. Men da Kai Julian fik et tilbud fra København i 1939, valgte Robert Kaas at tage med, og dermed pakkede familien flyttekasserne og sagde farvel til Hobrovej 37 for at vende tilbage til København.

20130204-183130.jpg

Hvor den rødhårede knægt med den markante nordjyske dialekt straks blev døbt Rød Aalborg af sine nye kammerater på Amager.

20130204-183348.jpg