Sønnen og stjernen

Så sluttede “Forbrydelsen” med Prebens yngste søn Nikolaj Lie Kaas i den store rolle som Sarah Lunds makker og halvkæreste PET-agenten Mathias Borch.

Nikolaj Lie Kaas ubetinget en af Danmarks største og mest begavede skuespillere, og det har han været siden han stod på scenen første gang.

Det har sådan set intet mex hans ophav at gøre. Som han fortæller i biografien talte de aldrig om at blive skuespiller i hans barndomshjem. Alligevel blev det sådan, og når man ser ham på teatret, film, tv er det da også som om det simpelthen ikke kunne være anderledes. Det er så indlysende i dette fag, han hører til.

I september fik han Lauritzen Prisen for sit virke hidtil. I den anledning holdt Ulf Pilgaard denne tale (skrevet af den ene af “Det blir’ vinter..” Forfattere), som I kan læse et uddrag af her:

“Nikolaj Lie Kaas har siden sin debut som halvstor barnestjerne været et af dansk teaters største talenter.

Han har løftet lovlig lette og fjollede komedier med sit skuespiltalent.
Han har fået os til at smågrine også for 25. gang af reklamer for hvidevarer. Han har fået svære, eksistentielle tekster til at give mening.
Han har fået os til at græde når han som lam ung mand aggressivt må sætte kæresten fri.
Han har med autoritet og underspillet flirt fået tæmmet selv en Paprika Steen, da hun var den mest vægelsindede kvinde, Holberg nogensinde havde kunnet tænke sig.
Og himlen løftede sig, da han galoperede ind i Dyrehaven og fik 3000 mennesker til at udstøde et begejstringsbrøl, da han råbte ”Jeg er Ivanhoe!”

Udadtil ligner Nikolaj Lie Kaas en glad dreng. Naiv, åben, smilet der kan blive så stort, at det nærmest fylder hele ansigtet. Det svært ikke at le med, når han tænder for det. Så drengerøvsrollerne har ligget lige for, og Kaas har lavet dem på en så flabet, ligefrem måde, selv de mest kontrollerede kvinder måtte smelte en lille smule og mændene fik lyst til lige at snuppe en fyraftensbajer med ham.

Men bagved begejstringen og det åbne udtryk, er der et mørke. Noget smertefuldt. Det er i de dybtliggende øjne, der kan blive næsten sorte, i panden der kan rynke så meget, at det er som om der trækkes et gardin ned foran ansigtet. Hertil og ikke længere.

Det er som om der er et tomt, sort hul indeni ham, der aldrig kan fyldes ud. Alligevel er det jo det, man som publikum ubevidst prøver.

I filmen om figuren ”Dirch” er han en mand, der udadtil skal vise festansigtet, men hvis inderste ingen nogensinde kommer rigtig nær. Heller ikke vi som publikum. Hvem er han, manden der står på Royal Hotel og bare drikker whisky? Hvad er det, han tænker på, mens han skuer ud i det uendelige over byens tage? Det er helt umuligt at sige, men vi kan ikke lade være med at ønske at vide det.

Eller nej, vi vil faktisk netop ikke vide det. For det er jo her, indhyllet i hemmeligheder, at Nikolaj Lie Kaas’ talent og enorme fascinationskraft ligger.
Trods din indlysende status som kendt stjerne – forbliv ukendt for os!”

20121125-230301.jpg

Reklamer

Reaktioner fra familien

Ugebladet Her & Nu har lavet en god reportage i denne uges blad. Nikolaj, Lie Kaas, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og Daimi sætter hver især ord på Prebens betydning

Her & Nu har en fin billedreportage i fra receptionen i sidste uge. Under overskriften “Takker ham for alt” beskriver bladet kort, men præcis og rammende stemningen og fakta. Tak for det!

20121107-231841.jpg

Bedst er det selvfølgelig at se på tryk, at Nikolaj Lie Kaas er “glad for at have læst bogen om min far. Der var en masse, jeg ikke vidste om ham” og Lisbet Dahl, der siger, at “Efter at have læst bogen kan jeg igen huske, hvorfor jeg elskede ham.”

Husk I kan møde os på Bogmessen lørdag kl. 13.30 i samtale med Musiker og Café Hack bestyrer Søren Dahl!

Nikolaj Lie Kaas som Comedy Galla vært

Den eneste af Preben Kaas’ børn, der direkte er gået teatervejen er hans yngste søn, Nikolaj Lie Kaas.

Men udover at være en sindssygt efterspurgt skuespiller, nu også internationalt, så har han de sidste år også været en yderst underholdende, charmerende pg meget selvironisk vært for TV2 Zulu Comedy Galla.

20120908-194238.jpg

Teksterne skriver han selv, musikaliteten udfolder sig også – selv om han ikke som sin bror Jeppe har den som levevej. Så et eller andet er der måske Lligevel smittet af fra far, selv om Nikolaj Lie Kaas er den af de fem børn, der har haft det mest perifære forhold til sin far.

I morgen kan alle tvseere se Kaas som vært, når TV2 Zulu sender gallashowet. Med dans med dværge, tryllekunstner, dårlige jokes og alt hvad der iøvrigt kan krybe og gå indenfor dansk comedy i 2012.

20120908-194619.jpg

Zulu Comedy Galla’ kan ses sin fulde længde i morgen, søndag d. 9. september, fra kl. 20.00 på TV 2 Zulu

Showet genudsendes torsdag d. 13. september kl. 21.00 på TV 2 Zulu og lørdag d. 22. september kl. 21.05 på TV 2

Fotos her er PRfotos, TV2.