En skole der er en anden

Private fotos er fantastiske. En gave til enhver bog. Men de kan også være svære at identificere med 100% sikkerhed.

Vi fik et brev fra en læser igår.

Vedkommende havde lånt “Det blir’ vinter førend man aner” på biblioteket, men brevet handlede nu ikke om, hvorvidt hun fandt historien interessant eller ej.

Derimod om, at det skolefoto vi bringer i bogen af Preben som halvstor dreng ikke som angivet kan være fra Østrigsgade Skole – hvor Preben gik i i hvert fald sine første skoleår – men derimod er fra Christianshavns Gymnasium.

Chrhavns gym

Brevskriveren har selv gået på skolen – og egentlig burde hun have gået der nogenlunde samtidig med Preben, men det melder historien intet om. Og man skal nok også have et meget indgående og privat kendskab til skolen og dens omgivelser for at kunne se, hvor fotoet er taget. For det der identificerer Christianshavns Gymnasium er rækværket op mod Vor Frelser Kirke samt lektoren yderst til venstre på fotoet.

Vi lånte fotoet fra et af de private albums, som Prebens datter har. I det stod der ikke angivet årstal eller sted, og selv har han ikke gjort så vanvittigt meget ud af at sige, hvor han gik i skole hvornår. Det er Østrigsgade Skole, han taler om, når han taler om sin skolegang.

Så vores eneste ledetråd var, hvad han selv siger, og hvor gammel han cirka er på fotoet. Det sidste er ret svært at bedømme. Han ser halvstor ud, men det gælder ikke alle kammeraterne på fotoet. Så helt sikker kan man ikke være på, hvornår fotoet er taget.

Den slags fejl opstår i en bog, og kan ikke rigtig fanges af forfatterne selv, korrekturlæsere eller en redaktør. Fordi man nu engang kun har de oplysninger til sin rådighed, som man har. Og et privatfoto uden årstal eller stedsangivelse er man nødt til at tælle sig frem til hvornår er fra. Som regel kræver det en meget konkret viden på et meget stort detaljeplan, hvis man skal fange de eventuelle fejl, der kan opstå af den slags.

Som så var det, læseren var i besiddelse af på grund af sin egen skolebaggrund.

Reklamer

Julen hos familien Kaas

Enhver juleaften er fuld af traditioner. Som det kan være svært at lægge fra sig. Også når man bliver voksen. Sådan var det i hvert fald for Preben Kaas!

Hjemme hos Martha og Robert blev der holdt en klassisk jul. Træet blev pyntet i en stue for sig og holdt hemmeligt for børnene – også selv om de boede i en lejlighed på kun 2½ værelse – og først efter middagen blev dørene slået op til overdådigheden.

Forside fra ugebladet Hjemmet i 1940'erne

Forside fra ugebladet Hjemmet i 1940’erne

Mor Martha var ikke sådan at ryste af sig. Så selv efter hendes død, da Preben var blevet voksen, så skulle julen holdes helt som i barndomshjemmene i Aalborg og på Amager. Hvor juletræet blev pyntet uden børnene så det eller var med.

Og det også selv om det rent logistisk var en temmelig håbløs ide. Som i den moderne villa i Rødovre, hvor Preben boede sammen med Anne Mari Lie. Og hvor hele underetagen faktisk var ét sammenhængende rum. Her skulle juletræet selvfølgelig stå, og eftersom Prebens døtre ikke måtte se træet før tid, måtte de tilbringe en stor del af juleaftensdag i værelserne ovenpå, så far kunne få en juleaften helt som på farmors tid.

Traditioner kan være svære at give køb på.

Her fra “Preben Kaas og revyen” vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Julesalget af “Det blir’ vinter førend man aner” tegner lovende – bogen er faktisk allerede udsolgt flere steder og har været det i nogle dage nu. Vi håber selvfølgelig, at ingen kommer til at gå forgæves efter den i dag, hvor de sidste julegaver skal købes. Så forhåbentlig finder man en anden boghandel, hvor den endnu er i handlen.

20121217-220354.jpg

 

Aalborgenseren blev Amar’kaner

Den 1. September 1939 kørte flyttelæsset med familien Kaas ind på en sidegade til Amagerbrogade: Markmandsgade.

Familien havde boet i Aalborg i mange år, Preben er født der, og Robert Kaas havde været en del af byens succesfulde orkester i Kilden. Men da orkesterleder Kai Julian fik et godt tilbud fra København, sagde han ja og tog de fra Kilden-orkestret, der ville, med til Hovedstaden.

Prebens mor Martha var fra Amager, måske ville hun gerne hjem? Robert Kaas var også født i København, i Nyboder, og hovedstadens musikmiljø var stort og spændte vidt.

Så den 9-årige Preben skulle omstille sig fra den nordjyske havne- og arbejderby til et København, han som den eneste i familien ikke kendte endnu.

20121010-163626.jpg

I Markmandsgade boede størstedelen af Marthas familie allerede. Det var næsten som at komme tilbage til slægtsgården at rykke ind i det røde etagebyggeri lige først for på Amager. Og det er jo nu engang sådan, at én gang Amarkaner, altid Amarkaner.

Området omkring Markmandsgade er endnu i dag ret lig, hvordan det må have set ud, da Preben trådte sine barnesko derude. Selv hvad angår visse butikker:

20121010-165239.jpg

Men også de fleste af områdets rødstensejendomme er fra enten før eller lige omkring familiens ankomst, og kolonihaverne lige på den anden side ligger der endnu som et memento om en anden tid. Med den legendariske haveforening Vennelyst i spidsen.

20121010-164449.jpg

Så her var masser af grønne områder at lege på, og da krigen kom kort efter, var der også tyskere ovre på Kløvermarken lige ved Markmandsgade – temmelig spændende for en teenagedreng. Inde i gården kunne Martha holde skarpt øje med alle fra vinduerne. Gården buer nemlig, så intet undgik hendes blik. Hvilket de to ældste børnebørn og svigerdatteren Bodil senere måtte tage højde for.

20121010-165400.jpg

Prebens første ægteskab lagde ud i kammeret i den to et halv værelses lejlighed hos Kaas senior. Men da de voksede ud af det, ikke mindst fordi de fik datteren Lone, så skaffede Martha dem en lejlighed i Ved Skansen 3.

20121010-165757.jpg

Som selvfølgelig kun ligger rundt om hjørnet.

Martha havde stadig det fulde overblik over sønnen og svigerdatterens gøren og laden via vinduerne til gården.

Rikke Rottensten