Preben, Sonny Boy, Dirch og Kim Larsen

En berømt og drivende sentimental sang fik en helt anden tone og drejning, da den kom gennem Preben Kaas’ respektløse tekstforfatterhjerne. Til gengæld blev den for alvor populær – og i dag er det dén version, der lever videre.

I søndagens Giro 413 havde en lytter ønsket “Sonny Boy” med Kim Larsen.

http://m.youtube.com/watch?v=cS0adG7Mx-4

Den udgave Kim Larsen har indspillet det gamle 1920’er hit i, er Preben Kaas’ noget mere frække og direkte provokerende – i hvert fald når man tænker på, hvad meningen med den oprindelige “Sonny Boy” er – udgave fra 1967. Dengang blev sangen fortolket af Dirch Passer i bowler og gøglerjakke alene foran en mikrofon. Som man kan høre på klippet her, elskede folk parodien på den voldsomt sentimentale sang, som datidens publikum selvfølgelig var mere bekendte med, end vi er med sangen i dag.

Selvfølgelig elskede de den, fordi de elskede alt hvad Dirch gjorde, og han er da heller ikke diskret i sin fortolkning af Prebens tekst, som man kan se på You Tube klippet her:

http://m.youtube.com/watch?v=RvADxDrcIBs

Men forhåbentlig har de også lyttet lidt til Prebens tekst om det der engang var en yndig lille dreng, i hvert fald ham Al Johnson sang om 40 år før Dirch, men som i den moderne version er blevet til verdens mest forfærdelige barn. Sønnen fra helvede!

Sjovt nok, så hører man faktisk i Kim Larsens udgave tydeligere, hvordan drengens uhyrligheder accelererer uden at farmand gør andet end konstatere det og ellers resignere. På den måde er det en nyindspilning, hvor Prebens tekst kommer mere til sin ret. Måske fordi Kim Larsen som sanger har brug for noget andet i sangen end komikeren Dirch Passer havde?

Reklamer

Champignonfarmer Kaas

For 40 år siden brugte Preben Kaas en stor del af overskuddet på Cirkusrevyen 1972 – den med Malene Schwartz og Helle Virkner som Nyhavnsludere – på at købe den idylliske Trente Mølle på Fyn.

Hvorfor det lige blev dén og hvad grunden mere præcist var, svæver lidt i det uvisse. Men mon ikke den succes hans tidligere revydirektør Povl Sabroe havde med sin svinefarm på Djursland, har spillet lidt ind?

Ikke desto mindre blev Trente Mølle et vigtigt fristed for Preben og familien i de år, han ejede stedet.

Det var her, man var sammen i mere ro end ellers. Men det var også her på Fyn, der ind imellem blev holdt vilde herrefester for de nærmeste folk omkring Preben Kaas: Poul Bundgaard, Per Pallesen, Dirch og flere andre. Og dér gik det overhovedet ikke stille for sig.

Det var også en aften på Trente Mølle, at ideen til Dirchs endnu idag så berømte baby-monolog opstod. Preben og Dirch sad ved pejsen, da Dirch pludselig fik voldsomt ondt i storetåen. “Jeg vil bæææææres” sagde han, og det udløste en ide hos Preben i samme sekund. “Du skal være baby!” sagde han og satte sig samme nat ned og skrev den første monolog “Op og då” eller “Op å då”, som der også er nogle, der staver det. Den er stadig idag et af de numre, Dirch er allermest berømt for.

Preben havde mange store planer for, hvad man kunne gøre med Trente Mølle iøvrigt. Bl.a. var han inde på at pumpe vand op af en kilde ved stedet og sælge det på flasker – og vel at mærke meget lang tid inden den slags blev så moderne som det er i dag. Men i længden havde han jo for travlt med sine teaterprojekter og livet i København til at han for alvor kunne rykke og være innovativ på Trente Mølle. Så det blev ved at opretholde champignongproduktionen – med underskud – og så at få sat fisk ud i søen ved huset. Foruden selvfølgelig at nyde det, når man endelig var der.

I dag er Trente Mølle besøgscenter og smukt holdt. På hjemmesiden kan man læse også om Preben Kaas’ tid på møllen og selvfølgelig om dengang, Gasolin’ indspillede i en af lagerhallerne.

Måske var det en ide til en efterårsudflugt her i ferien? I kan se mere om Trente Mølle i dag på www.trente.dk.