Rekordår i dansk revy

Sommeren 2013 blev, trods ekstraordinært godt sommervejr, også ekstraordinært godt for dansk revy

310.000 solgte billetter er status på revyåret 2013.

Det er rekord, og det siger ikke så lidt for en scenegenre, der år for år har ligget helt i top, når det gjaldt salg af billetter.
Også selv om mange mindre revyer rundt om, trak vejret lidt tungt sidste år. En del af dem er faktisk kommet bedre med i år, også selv om det ikke nødvendigvis er de voldsomme stigninger. Men revyen er en skrøbelig branche, ustøttet som den er for alle andre end Bornholmerrevyens vedkommende. En forskel på måske 500 billetter kan gøre hele udslaget, når kassen skal gøres op til sidst.

20130908-124845.jpg

Høj kvalitet
Årsagen til rekorden ligger selvfølgelig primært i, at revyerne i disse år er på et højt kvalitativt niveau.
Den har fat i de gode skuespillere. Den er begunstiget med i hvert fald en håndfuld rigtig gode tekstforfattere, og der arbejdes konstant på talentudvikling. Revyerne iscenesættes af folk med stor kærlighed til genren og respekt for dens særkende.

Man kan tage afsted flere generationer sammen, det har også en særlig værdi.

Men ikke mindst, så passer genren godt til tiden. Til et publikum, der gerne både vil more sig og blive rystet lidt.
Den gode latter er i høj kurs – farcerne begynder også at gøre deres indtog på de stationære teatre igen. Men det moderne publikum vil helst ikke bare grine, de vil gerne mærke svirpet, have noget at tænke over, føle sig ramt, og det bliver de i dansk revy. Der gør status over os selv, Danmark og verden i effektivt lavede numre. Der er tempo over en godt lavet revy, den er hurtig og man skal være opmærksom for at få det hele med.

Den revyform, der trækker det største publikum i dag, er i højere grad båret af arven efter Stig Lommer, end efter PHs meget politisk direkte revystil. Det er os selv, revyen spejler – også når det er politikerne, der er på scenen – hvor vi griner, fordi vi føler os en anelse afsløret.

Cirkusrevyen fortsætter succesen
Topscoren på listen er selvfølgelig Cirkusrevyen med 196.000 solgte billetter på Bakken.

20130908-123943.jpg

Til næste år kommer Tivoli tilbage med en revy – Tam Tam. Det er der ingen, der er kede af.

Så måske bliver 2014 igen et nyt rekordår for dansk revy?

Reklamer

Bakken er snart Bakken igen

Torsdag den 16. Maj er der premiere på årets Cirkusrevy. Holdet er nu i fuld gang med arbejdet.

Forleden kunne man læse denne post på Cirkusrevyens Facebook-side:

20130411-141849.jpg

Lisbet lærte det med at have is i maven af Preben. Ikke desto mindre aftvinger det nu en vis respekt, at man som frontfigur kan have en så rolig og chekket tilgang til det at lave landets største forestilling, målt i antal publikummer. Det kræver en kvinde af en særlig støbning, men det er ingen heller i tvivl om, at Lisbet Dahl er.

Der er allerede nu solgt 124.000 billetter til årets forestilling.

Se mere fra revyens arbejde, teltrejsningen i snevejr o.l. på revyens hjemmeside

Preben, Sonny Boy, Dirch og Kim Larsen

En berømt og drivende sentimental sang fik en helt anden tone og drejning, da den kom gennem Preben Kaas’ respektløse tekstforfatterhjerne. Til gengæld blev den for alvor populær – og i dag er det dén version, der lever videre.

I søndagens Giro 413 havde en lytter ønsket “Sonny Boy” med Kim Larsen.

http://m.youtube.com/watch?v=cS0adG7Mx-4

Den udgave Kim Larsen har indspillet det gamle 1920’er hit i, er Preben Kaas’ noget mere frække og direkte provokerende – i hvert fald når man tænker på, hvad meningen med den oprindelige “Sonny Boy” er – udgave fra 1967. Dengang blev sangen fortolket af Dirch Passer i bowler og gøglerjakke alene foran en mikrofon. Som man kan høre på klippet her, elskede folk parodien på den voldsomt sentimentale sang, som datidens publikum selvfølgelig var mere bekendte med, end vi er med sangen i dag.

Selvfølgelig elskede de den, fordi de elskede alt hvad Dirch gjorde, og han er da heller ikke diskret i sin fortolkning af Prebens tekst, som man kan se på You Tube klippet her:

http://m.youtube.com/watch?v=RvADxDrcIBs

Men forhåbentlig har de også lyttet lidt til Prebens tekst om det der engang var en yndig lille dreng, i hvert fald ham Al Johnson sang om 40 år før Dirch, men som i den moderne version er blevet til verdens mest forfærdelige barn. Sønnen fra helvede!

Sjovt nok, så hører man faktisk i Kim Larsens udgave tydeligere, hvordan drengens uhyrligheder accelererer uden at farmand gør andet end konstatere det og ellers resignere. På den måde er det en nyindspilning, hvor Prebens tekst kommer mere til sin ret. Måske fordi Kim Larsen som sanger har brug for noget andet i sangen end komikeren Dirch Passer havde?

Preben gjorde Pilgaard til stjerne

Ulf Pilgaard var fint tilfreds med at læse teologi og være studenterskuespiller. Men takket være Preben Kaas bliver han ikke højskolelærer i provinsen, men i stedet En af Danmarks største komikere.

Så I Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen på DR1 i fredags?

20121203-105034.jpg
Foto: Henrik Petit/PRfoto Cirkusrevyen

I sketchen om bedemanden, der har voldsomme problemer med sin smartphones stavekontrol, møder man en komiker og skuespiller på et ekstraordinært højt niveau. Timingen, kontakten til publikum, fornemmelsen af rummet, af teksten, pauserne – alt er fuldstændig præcist og gennemarbejdet.

Vi har set Vase/Fuglsangs sketch live tre gange, og ikke bare holder den latterkadencen hver gang. Det mest fascinerende har været at opleve Ulf Pilgaard lave den i to meget forskellige rum, og med tre slags publikum: til premieren på Cirkusrevyen, til Revyernes Revy hvor der er mange kollegaer og endelig til uddelingen af LauritzenPrisen 2012, hvor han lavede den i Skuespilhuset på Store Scene.
Den sidste var meget anderledes end de to første. For den ekstremt professionelle og skarpe Ulf Pilgaard skruede pludselig ned for niveauet, stemmelejet, desperationen, da han stod i et rum, som slet ikke kræver den samme voldsomhed og store armbevægelser, som teltet på Bakken gør. Både for at få alle med og samtidig kunne høres og ses.
Skuespilhuset er selv på Store Scene indrettet til at kunne honorere en meget mere minimalistisk skuespilteknik. Den leverede Ulf Pilgaard, og salen var overrumplet og solgt. Også her.

Det var Stig Lommer, der opdagede unge Ulf, da han spillede sammen med Collagetruppen. En studentikos, skæv, tidstypisk, men også dygtig gruppe.

Lommer sender Preben og kæresten Ulla over på Ungdommens Teater for lige at se talentet, som Preben faktisk tidligere har arbejdet sammen med på en børneforestilling. Preben er ikke i tvivl. Han kontakter den unge teologistuderende, som cykler fra Ehlers Kollegium i indre by og hjem til Ulla og Preben på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg til natmad.

Her bliver han præsenteret for en kontrakt på et år til en gage, der er større end den hans far tjener som sognepræst. Og selv om han i første gang udbeder sig betænkningstid – han er delvist i chok – er han reelt ikke i tvivl, om at det er en chance, han vil tage. Om ikke andet for at prøve det af.

Preben omfatter det unge talent med den opmærksomhed, der er brug for for at gøre ham til en rigtig komiker. Han lærer ham forskellen på at spille intellektuel studenterrevy og morskabsteater á la ABC. Han giver ham gode opgaver – og så sætter han ham sammen med de største i genren. I Cirkusrevyen laver han et mere eller mindre fast par ud af Pilgaard og Passer, de matcher i højden, men er helt forskellige i fysisk form – det giver i sig selv et godt komisk udgangspunkt.

20121203-111013.jpg Sammen med Dirch Passer lærer Ulf Pilgaard ikke mindst at stille sig til rådighed for det, der sker på scenen. Det er det, der sker, da de laver Prebens tekst “Stjernetegn”, og gør den til en af klik-klassikerne på You Tube i dag.

“Hvis ikke han havde skubbet til mig, var jeg nok ikke blevet skuespiller”, siger Ulf Pilgaard konkluderende om Preben Kaas i vores bog.

Det er vi mange, der er Preben taknemmelige for i dag!

Kan revyen råbe verdensmagten op?

Jeg har tidligere sagt, at jeg anser det for umuligt at råbe verdensmagten op gennem Bodil Steen. Det kan være svært nok for Poul Hartling“, sagde Poul Sabroe altid, da han var direktør for Cirkusrevyen. Den linje flugtede fint med Preben Kaas’.

I dagens Politiken siger Carl-Erik Sørensen, Cirkusrevyens væsentligste tekstforfatter, om samme emne:
“En revy flytter ikke stemmer, heller ikke i en krisetid, men vi må gerne give folk lidt at tænke over. Det er en blanding af politisk satire og barrøvskomik. Et tema, jeg kommer til at arbejde med, er vores sociale blindhed. Det her med, at vi ikke aner, hvordan de andre samfundsgrupper lever, parcelhusejeren sat overfor bistandsklienten, den slags.”

Så på visse punkter er holdningen den samme i dag som i Den Gyldenblondes tid: Revyen ændrer ikke verden eller samfundet.

Den afgørende forskel er dog, at man i dagens Cirkusrevy alligevel kommenterer samfundet og har meget politiske tekster med – sommerens revy var et flot eksempel på det. Men tilsat den “barrøvskomik” som en Preben Kaas og hans kreds af revyfolk beherskede til fulde.

Nu vil publikum også have det. Cirkusrevyens mod til at blande den klassiske revykomik med politisk skarpe budskaber er en del af revyens succes.

20120922-095503.jpg

Et klassisk afslutningsnummer-revynummer – med hjemløse og bistandsklienter. Iflg. Carl-Erik Sørensen kommer der flere af dem inæste års revyer. (Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen PR)