En mail fra Tyskland

Olsenbandens tyske fanklub har postet et fint indlæg om bogen på deres hjemmeside. For som de skriver, så er det muligt, Preben kun var Dynamit-Harry i to film, men hans præstation står stærkt.

Der kom pludselig en mail på formfuldendt dansk fra den tyske fanklub for Olsenbanden. De ville gerne skrive om bogen på deres hjemmeside, og vi svarede selvfølgelig med det samme.

Nu har de lagt en fin omtale og iøvrigt også hele den mail, som Rikke skrev til dem efter deres henvendelse, op på deres hjemmeside. Oversat til tysk dog.

Omend det faktisk er flere af de mest ihærdige fans af Olsenbande-filmene, der kan noget dansk. Fordi de er så ægte fans, at de har lært sig sproget også. At komme DH2igennem hele vores biografi om Preben bliver måske lidt tungt, men vi er glade for omtale og henvendelsen.

Det er godt at vide, at han stadig idag fylder så meget i et Olsenbande univers også i Tyskland, så man finder en biografi om Preben Kaas interessant i den sammenhæng.

For at han gjorde det i sin samtid, vidste vi godt.

Faktisk er han qua sin rolle som Dynamit Harry, og Olsenbandens enorme popularitet i især det daværende DDR, så stort et navn i det tyske, at man ved Prebens død i marts 1981 kan læse en nekrolog over ham i tyske aviser.

Hvor tit har man set nekrologer over tyske skuespillere i danske aviser?

DH 1

Reklamer

Arrangement på Revymuseet

Hvis I vil høre mere om bogen så:

er der dette offentlige arrangement i det nye år. Det er på Revymuseet i Allégade på Frederiksberg, lige overfor både Prebens stamsted, Allégade 10, Alléenberg og få meter fra ABC Teatret.

Her ser I opslaget på museets hjemmeside:

Lørdag den 23. marts kl. 14.00

Teateranmelderne og forfatterne Rikke Rottensten og Jakob Steen Olsen vil fortælle om Preben Kaas på baggrund af deres bog.

Alm. museumsentré. Kr. 35/25 stud. pens.

 

I kan læse mere om museet og de andre arrangementer derude på www.revymuseet.dk

Tak for i år

20121111-191626.jpg

Bogmessen er overstået, og det var kaotisk, men spændende og sjovt at være en del af.

Vi var programsat til lørdag kl. 13.30 på People’s Press stand. Vores samtalepartner var Søren Dahl fra P4s populære Café Hack. En mand der selv har slået sine folder i både musik- og showbranchen, så vi vidste, vi var i rigtig gode hænder.

20121111-191937.jpg

På forreste række sad Judy Gringer og var et levende bevis på den historie, vi har skrevet. Hun var nemlig med fra Prebens tidligste tid på ABC Teatret og en central del af den unge, frække gruppe af Stig Lommers stjerner.

Vi talte om, hvorfor Preben Kaas har fortjent en biografi. Hvad der gør ham til en stjerne og et af revyens største talenter. Om den betydning han har haft for revyen i dag også. Hans betydning for nutidens store stjerner som Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Per Pallesen. Om hans musikalitet i de numre, han skabte til sig selv og Jørgen Ryg. Hvor fantastisk sjovt og inspirerende miljøet på ABC var – også selv om de knoklede hver time på dagen og måske drak lidt rigeligt. Omend det først var i tiden med Simon Spies på Mercur Teatret, at han begyndte at drikke whisky også i dagtimerne.
Og så pointerede vi, hvordan alle, vi har talt med, har fået varme i stemmen og glød i øjnene, når de talte om Preben. At selv om han havde sine mørke sider, så er de mennesker, han har været i berøring med stadig ramt af ham og hans generøsitet og begavelse.

Vi signerede bøger og fik en snak med købere og læsere. En fortalte, han havde set Piaf-forestillingen den aften på Bellevue Teatret, der senere sluttede med, at Preben gik hjemmefra, og aldrig kom igen. En anden havde også læst “Kammerat med solen”, hvilket jo altid glæder os!

20121111-193542.jpg

Andet oplag af bogen er i trykken. Og der blev også fyldt nye eksemplarer på hylderne på People’s Press stand, mens vi var der. Inden vi sev videre ud i Bella Centret for at se, hvad de andre forlag har på deres reoler og program. Ikke indenfor revy- og morskabsteatret, for der er det vores eget forlag, der sidder på de tunge titler her i efteråret.

Over 29.000 besøgende gik igennem sluserne til Bella Centret i weekenden. Det var en forøgelse på 5000 gæster.

Ses vi på Bogmessen?

Mød forfatterne til “Det bli’r vinter førend man aner” på Bogmessen i weekenden.

Fredag starter årets Bogmesse. Og denne gang for første gang i Bella Centret.

Lørdag kl. 13.30 taler Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten med Søren Dahl fra DRs Café Hack om Preben Kaas og “Ðet bli’r vinter førend man aner”.

Bagefter kan man selvfølgelig købe bogen og få den signeret.

Det hele foregår på stand C4-024. Det er People’s Press store stand, hvor der sker en hel del i løbet af messen. Hele programmet kan ses her

Og kig forbi lørdag!

20121108-221949.jpg

Reaktioner fra familien

Ugebladet Her & Nu har lavet en god reportage i denne uges blad. Nikolaj, Lie Kaas, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og Daimi sætter hver især ord på Prebens betydning

Her & Nu har en fin billedreportage i fra receptionen i sidste uge. Under overskriften “Takker ham for alt” beskriver bladet kort, men præcis og rammende stemningen og fakta. Tak for det!

20121107-231841.jpg

Bedst er det selvfølgelig at se på tryk, at Nikolaj Lie Kaas er “glad for at have læst bogen om min far. Der var en masse, jeg ikke vidste om ham” og Lisbet Dahl, der siger, at “Efter at have læst bogen kan jeg igen huske, hvorfor jeg elskede ham.”

Husk I kan møde os på Bogmessen lørdag kl. 13.30 i samtale med Musiker og Café Hack bestyrer Søren Dahl!