Et stykke teaterhistorie er slut

Forleden døde en af de væsentligste, men udadtil ikke mest synlige, personligheder fra dansk revys guldalder.

Det var i 1953, fire år inde i Stig Lommers tid som direktør for ABC teatret, Pat Mørup blev hentet til teatret som teatersekretær.

Mørup var 36 år på det tidspunkt, uddannet på Berlingske Tidende, men havde været sekretær på datidens mest succesfulde og respekterede teater, Det Ny Teater. Under chefen Peer Gregaards ledelse var Det Ny blevet Københavns førende skuespilscene.

Ikke desto mindre var miljøet på ABC mere tiltrækkende for den chekkede Pat Mørup. Og gud ske lov for det. For det er svært at se, hvordan Lommer skulle have drevet teatret til den succes, det blev, hvis ikke Mørup havde styret den administrative og ikke mindst økonomiske del af teatret så perfekt.

En fast hånd
Med et stort engagement, for ABC Teatret var nærmest personalets hjem og familie i de år, en meget fast hånd, sikkert styr på teaterchefen, en udpræget ordenssans og et positivt livssyn bliver Mørup en stærk kraft på teatret.

Det er hende, der i en periode styrer Dirch Passers økonomi, betaler hans udgifter og sætter resten af hans løn ind på en konto i overensstemmelse med ham selv. Så han kan forlade teatret efter Kjeld Petersens død i 1962 med en temmelig stor pose penge. Det er hende, Stig skal tigge penge hos, når han skal på forretningsrejse eller i byen – og hun er en hård hund at forhandle med, men chefen lærer sig teknikken. Ved at spørge om mere, end han regner med at skulle bruge, for så forhandler Mørup ham som regel ned til netop det beløb, han også havde regnet med. Men det er også hendes forkontor, Lommerpigerne skal igennem, hvis de skal have nye strømper til kostumet eller har brug for et forskud fordi de har en regning, der skal betales. I de tilfælde ville de meget hellere have kunnet gå direkte ind til direktøren, for hos ham sidder pengene løsere. Pat Mørup er meget striks med, om de strømper nu ikke skulle kunne klare et par sceneture til, og var det et strygejern, man skulle købe for forskuddet? Jamen der står da vist et i kælderen, det kan De jo tage…

Det blir aldrig det samme som med Lommer
Preben overtager Mørup, først selvfølgelig som direktør på ABC, men trækker hende senere med til Cirkusrevyen. Samme tætte samarbejde som der har været mellem hende og Lommer, opstår der dog ikke mellem Preben og Pat Mørup. Desværre. For hans privatøkonomi, revyens og hans mange projekters økonomiske forhold havde uden tvivl haft godt af at blive styret af Mørups faste og pligtopfyldende hånd.

Siden kom hun også til Nykøbing Falster revyen, men stoppede med at arbejde fordi hendes syn blev så dårligt. Hun havde dog hele livet igennem kontakt til de mennesker, der havde været en så stor del af hendes liv og for hvem hun også havde haft en afgørende betydning.

Pat Mørup blev 95 år. Med hendes død blev et væsentligt stykke revyhistorie lukket af.

20130321-110018.jpg
Foto fra “Kammerat med solen – en biografi om Stig Lommer”. Originalfotoet findes i Revymuseets arkiv.

Reklamer

Når snapsen går ind…

Julefrokosterne er på sit højeste i disse dage. I 1976 holdt de en legendarisk en af slagsen på den fiktive Simonsens Bijouterifabrik.

20121217-214911.jpg

Watch out: Der er stadig julefrokoster på vej til nogen. Selv om i fredags nok var der, hvor festlighederne og fuldskaben toppede.

Indbegrebet af julefrokosten, hvor alt går grassat i snaps, øl, roastbeef og manglende julegratiale lavede Finn Henriksen i 1976. Vi nærmest kollapsede af grin dengang.

Filmen foregår på Simonsens Bijouterifabrik, en lille og for den tid ret typisk virksomhed med ret få ansatte og et klart hierarki. Men også med ulmende oprør fra de unge, politisk bevidste i periferien af fabrikken. Så sådan en julefrokost med smørrebrød, drikkevarer ad libitum, festtøj, julelandskab

20121217-215723.jpg
og ligelig fordeling mellem mænd og kvinder skal jo ende i hæmningsløs druk og malplacerede sandheder.

TV2 Charlie viste filmen igen mandag aften, og helt ærligt: den er faktisk stadig ret sjov. Dels fordi intet er helligt i den, dels fordi den er enormt tidstypisk. Fra måden man agerer på fabrikken, direktøren i forhold til værkføreren og til de politiske floskler skåret direkte ud af tidsånden, der bliver sagt i filmen.

Men mest fordi den har en besætning, der simpelthen behersker komedien bedre end nogen man ellers kunne have valgt til rollerne.

20121217-220116.jpg

Det er i høj grad to generationer af ABC-stjerner, filmen er besat med. Klaus Pagh er da også den ene af filmens to producere.

Blandt de unge finder man ikke mindst Lisbet Dahl, som iøvrigt er Prebens spritnye kæreste heromkring.

20121217-220354.jpg
Hun behersker genren overlegent allerede. Hun er fræk, forførende og lidt af en leder for løjerne denne aften. Med naturlig autoritet og charme.
Blandt sine unge medspillere har hun blandt andre Kirsten Norholt, Dick Kaysø og Jesper Langberg. Og så dukker en ung Tommy Kenter op som meget melankolsk og særdeles tørstig kok fra Restaurant Rio.

Men faktisk er Judy Gringer i den bærende rolle som Borgunde ikke så meget ældre. Hun står bare i filmen som en repræsentant for den del af holdet, hvor også Preben Kaas og Jørgen Ryg stråler. De “gamle” ABC stjerner.

20121217-221352.jpg

Hans Jensen og Peter Petit er en blanding af hyggeonkler og de sjove mænd. Preben Kaas er som Hans Jensen sød lige meget, hvor fuld han bliver, og han er meget øm over sit julelandskab komplet med kirke og præst. Mens Jørgen Rygs Peter Petit er en meget klassisk Jørgen Ryg rolle. Her er både sort tale, solonumre der sådan set ikke har meget med filmen at gøre og tegningen af en skæv type, som manikke rigtig kan greje. En rigtig original.

20121217-221900.jpg

En af Rygs berømte scener er, da han halvfalsk og i skævt tempo synger den sentimentale klassiker “Jerusalem”, som på det tidspunkt var tæt forbundet med den ældre generation.

Og nej, ingen af de to bliver hapset af kvinderne til julefrokosten. Selv om Hans ellers gør en del for at bearbejde den snerpede gammeljomfru af en bogholder, som kun drømmer om chefen. Han har fået at vide, hun sidder på pengene i firmaet nemlig. Birgitte Federspiel er ætsende morsom i sin silkeskorte og halvtunge briller.

20121217-223552.jpg

Hun er en skøn komiker.

Og nå ja, helt uden et gran af nutidig relevans er den jo heller ikke… Der er selvfølgelig meget, der har ændret sig på arbejdspladserne siden 1976. Men lyttede man til Iben og Mødregruppen om julefrokoster og dumheder på Radio 24syv forleden, så var vi egentlig ikke langt fra julefrokosten på Simonsens Bijouterifabrik.

20121217-222724.jpg

Fotos fra tvvisningen af filmen.

Preben gjorde Pilgaard til stjerne

Ulf Pilgaard var fint tilfreds med at læse teologi og være studenterskuespiller. Men takket være Preben Kaas bliver han ikke højskolelærer i provinsen, men i stedet En af Danmarks største komikere.

Så I Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen på DR1 i fredags?

20121203-105034.jpg
Foto: Henrik Petit/PRfoto Cirkusrevyen

I sketchen om bedemanden, der har voldsomme problemer med sin smartphones stavekontrol, møder man en komiker og skuespiller på et ekstraordinært højt niveau. Timingen, kontakten til publikum, fornemmelsen af rummet, af teksten, pauserne – alt er fuldstændig præcist og gennemarbejdet.

Vi har set Vase/Fuglsangs sketch live tre gange, og ikke bare holder den latterkadencen hver gang. Det mest fascinerende har været at opleve Ulf Pilgaard lave den i to meget forskellige rum, og med tre slags publikum: til premieren på Cirkusrevyen, til Revyernes Revy hvor der er mange kollegaer og endelig til uddelingen af LauritzenPrisen 2012, hvor han lavede den i Skuespilhuset på Store Scene.
Den sidste var meget anderledes end de to første. For den ekstremt professionelle og skarpe Ulf Pilgaard skruede pludselig ned for niveauet, stemmelejet, desperationen, da han stod i et rum, som slet ikke kræver den samme voldsomhed og store armbevægelser, som teltet på Bakken gør. Både for at få alle med og samtidig kunne høres og ses.
Skuespilhuset er selv på Store Scene indrettet til at kunne honorere en meget mere minimalistisk skuespilteknik. Den leverede Ulf Pilgaard, og salen var overrumplet og solgt. Også her.

Det var Stig Lommer, der opdagede unge Ulf, da han spillede sammen med Collagetruppen. En studentikos, skæv, tidstypisk, men også dygtig gruppe.

Lommer sender Preben og kæresten Ulla over på Ungdommens Teater for lige at se talentet, som Preben faktisk tidligere har arbejdet sammen med på en børneforestilling. Preben er ikke i tvivl. Han kontakter den unge teologistuderende, som cykler fra Ehlers Kollegium i indre by og hjem til Ulla og Preben på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg til natmad.

Her bliver han præsenteret for en kontrakt på et år til en gage, der er større end den hans far tjener som sognepræst. Og selv om han i første gang udbeder sig betænkningstid – han er delvist i chok – er han reelt ikke i tvivl, om at det er en chance, han vil tage. Om ikke andet for at prøve det af.

Preben omfatter det unge talent med den opmærksomhed, der er brug for for at gøre ham til en rigtig komiker. Han lærer ham forskellen på at spille intellektuel studenterrevy og morskabsteater á la ABC. Han giver ham gode opgaver – og så sætter han ham sammen med de største i genren. I Cirkusrevyen laver han et mere eller mindre fast par ud af Pilgaard og Passer, de matcher i højden, men er helt forskellige i fysisk form – det giver i sig selv et godt komisk udgangspunkt.

20121203-111013.jpg Sammen med Dirch Passer lærer Ulf Pilgaard ikke mindst at stille sig til rådighed for det, der sker på scenen. Det er det, der sker, da de laver Prebens tekst “Stjernetegn”, og gør den til en af klik-klassikerne på You Tube i dag.

“Hvis ikke han havde skubbet til mig, var jeg nok ikke blevet skuespiller”, siger Ulf Pilgaard konkluderende om Preben Kaas i vores bog.

Det er vi mange, der er Preben taknemmelige for i dag!

En tur tilbage på ABC

ABC teatret har ikke haft en stærkere fascinationskraft siden Stig Lommers storhedstid.
Derfor kan vi ikke lade være med at henvise til en blog af Mona Dubgaard med det vildeste guf fra Stadbiblioteket samlinger.

Her er vi fx. i linket “Teaterprogrammer“, og hvad der dog ikke ligger i det ord af programmer, fantastiske fotos, lidt årstal og andet glimtende guld! Blandt andet programmer fra ABC og endda også tiden før, dengang det var Montmartre og Stig Lommer slet ikke var rykket ind på hjørnet af Frb. Allé og Dr. Priemes Vej endnu.

Bemærk den høje lækkerhedsværdi på programmer fra Stig Lommers tid. Der er en klar æstetik og stil over det, en stemning der svøber sig ikke bare om teatret rent fysisk, men også i programmer, plakater, annoncer og helt hjem i privaten hos Lommer.
Men også en klar salgstrategi helt ud i forsiden. Hvem er stjernen eller stjernerne, hvem sælger forestillingen overfor publikum? Det er man ikke i tvivl om, når man ser forsiderne på de fleste af programmerne fra Stig Lommers PR-sikre hånd.

Og selvfølgelig er der også et foto af den glade kronprins og senere direktør: Preben Kaas

20120921-102446.jpg
Prebens linie var ikke helt lige så stilren rent visuelt, men han tog godt ved lære af Lommer.

Kigger man i spalten med forsider, kommer der også et for netop dén del af historien – Preben Kaas’ – meget vigtigt program, og det er dette her:

20120921-102720.jpg

For det var med den forestilling, at Prebens liv for alvor blev flettet sammen med ABC Teatrets, med Stig Lommers – men også med Jørgen Rygs.

Davs verden – her er jeg!

Er den charmerende indledning på den første af Preben Kaas’ sange på cd’en “Der er nu noget ved piger”. Den cd, som flere siger, virkelig er Preben Kaas. Den indfanger ham.

I starten af november 2012 kommer vores biografi på People’s Press om skuespilleren, revydirektøren, forfatteren, musikeren og ja sågar parykfabrikdirektøren Preben Kaas. “Det blir vinter førend man aner” hedder den, med et citat fra den sidste af sangene i den livscyklus, som “Der er nu noget ved piger” er bygget op om.

For selv om han nåede vanvittigt meget, Preben Kaas, så kommer man ikke udenom, at det blev et kort liv, og at det rent faktisk blev tidligt vinter i hans liv.

Her på siden vil vi fortælle mere om bogen, men også fortælle nogle af alle de historier, der ikke blev plads til i vores bog og føre jer gennem vigtige steder og personer i Preben Kaas’ liv.

Indtil udgivelsen af “Det blir vinter før end man aner” kan man læse om det, der gik forud, og om manden der for alvor banede vejen for Preben Kaas’ karriere i dansk revy, Stig Lommer. For et par år siden skrev vi nemlig biografien “Kammerat med solen” om Stig Lommer og hans afgørende betydning20120726-111051.jpg  for dansk revy og en række af dens største stjerner: Dirch Passer, Kjeld Petersen, Sitter Horne-Rasmussen, Jørgen Ryg og ikke mindst Preben Kaas, der tidligt blev udnævnt til Lommers kronprins og arvtager til det legendariske ABC Teater på Frederiksberg Alle.

Hvor Preben Kaas da også blev en af de store stjerner både på og bag scenen.