Booking af foredrag

Ønsker I et foredrag om Preben Kaas, om Stig Lommer eller dansk revy fra Hornbæk til Hjørring kan I kontakte Rikke Rottensten på rikke@kulturdoktor.dk eller på 40 91 99 95 eller Art People på http://www.artpeople.dk

Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten kan også bookes til andet, der har med revy og teater at gøre – som undervisning, erindringsopgaver, udstillinger, moderatorer og indlægsholdere ved seminarer og debatter.

De tre nedenstående foredrag er fast på vores program. Det vil selvfølgelig være muligt at tilpasse dem til arrangørernes individuelle ønsker – kontakt os endelig i den anledning.

“Det blir’ vinter før end man aner” – om Preben Kaas og hans tid i dansk revy

Preben Kaas var et vidunderbarn i dansk teater. Han blev hurtigt kronprinsen hos revykongen Stig Lommer på ABC Teatret og blev sammen med Jørgen Ryg teatrets sjoveste stjerner efter Kjeld & Dirch. Preben Kaas var en igangsætter, et multitalent, der både kunne spille, skrive, var musikalsk, havde direktørevner og var rasende charmerende. Men bag stjernen var også en usikker dreng, der let blev hidsig og hvis evner som ægtemand og far lod en del tilbage at ønske. Da han døde i marts 1980 var han kun 50 år, men havde levet et liv og nået mere end de fleste gør på 70 år.

Foredraget tager udgangspunkt i Jakob Steen Olsens og Rikke Rottenstens bog om Preben Kaas, “Det blir’ vinter før end man aner”. Men med klip fra Preben Kaas’ tekster og hans og andres fremførelser.

Varigheden kan tilpasses alt efter arrangørens ønske, men minimumstid er 30 minutter uden spørgetid.

Foredraget kan også bookes via Art People på dette link.

 Her skete det – i dansk revy

er en tur tilbage til det geografiske udgangspunkt for den største stjernetid i dansk revy: Frederiksberg. Vi tager deltagerne med rundt    på de centrale steder for revykunstnernes og revykunstens liv og fortæller historierne lige dér, hvor de fandt sted. Hør om nattefesterne på Royal, om livet omkring ABC Teatret, om dengang Preben Kaas ville tæve Berlingskes anmelder på grund af en dårlig anmeldelse – samt mange flere historier fra dengang Frederiksberg var hjertet i dansk revy.

“Kammerat med Solen” – et foredrag om Stig Lommer

Stig Lommer havde ikke alene en utrolig fornemmelse for, hvad der morede danskerne, han også var en uovertruffen stjernespejder og en gudsbenådet reklamemand. Han var manden bag både Kellerdirch bros. og konstellationen Kaas og Ryg og ikke mindst de pikante Lommerpiger, der var med til at markedsføre hans teater i stor stil. Ligesom hans klassiske fremtoning med stor cigar, whiskyglas og gerne en langbenet kvinde i nærheden også lokkede ekstra mange mennesker i teatret. Med hans gode smag, hans sans for den pikante detalje og med elegant underholdning som sit varemærke er Stig Lommer en legende i dansk revy- og teaterhistorie, der aldrig er overgået.

Foredraget kan tilpasses arrangørens ønsker i både varighed og fokus. Kontakt os ang. jeres individuelle ønsker i den retning.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s