Nye barnestjerner kan starte her

Amfiteatret ved Bellahøj skal restaureres og genåbnes. Engang var Bellahøj Friluftsscene tumlepladsen for Preben i sommerferien.

Da familien Kaas flyttede til Kbh. i 1939, skulle mor Martha på en eller anden måde have Preben ud fra hjemmet i den lange sommerferie.
Dengang var det mest almindelige at forsøge at skaffe en ferieplads til en rask skoledreng på 10 år, men Preben var alt for genert og mor-syg til at det lod sig afprøve mere end én ikke-succesfuld gang.

20131201-181615.jpg

I stedet kom han ud og spille teater i den anden ende af byen.
Ved Bellahøj var der et friluftsteater, og her opførte man hvert år forestillinger med et hav af unger i rollerne. De fik en sjov sommerferie sammen med andre børn + en sodavand til madpakken, og deres mødre fik ro til at passe deres arbejde eller huset.

Ikke genert på scenen
På Bellahøj startede Prebens karriere i dansk teater for alvor – og han var ikke den eneste, det skete for. Forestillingerne var så professionelle i deres setup og i hele processen, at det var fast rutine for teater- og filmfolk at slå et sving forbi for at chekke nye talenter.
For man lavede ret mange danske film i 1940’erne, og da børn på Prebens alder typisk arbejdede som bybude, piccoloer, hjælpere på småværksteder og lignende, så var der i høj grad brug for børn, der kunne udfylde de roller på film, der foregik i en hverdagsramme i samtidens København.

Siden forklarede Preben ofte sin tidligt indtrufne scenetræthed med, at han havde stået så meget på scenen allerede som 40 årig, at det svarede til noget nær en hel karriere. Fordi han i de syv år fra 10-17 år altid var med i en eller anden film eller et teaterstykke.

I Prebens fodspor
Nu har Wilhelm Hansen Fonden givet et beløb til at få teatret tilbage til Bellahøj.

20131201-183832.jpg

Selve amfiteatret er anlagt efter Prebens tid på stedet, det er kommet sammen med Bellahøjhusene i starten af 1950’erne, og på det tidspunkt var Preben på pause fra teatret.

Men fint er det, at man gør noget for at få den smukke scene igang igen.
Måske bliver det igen stedet, hvor man lurer talenterne ud. I så fald kan Bellahøj Friluftsscene måske nu istedet blive det gennembrud for unge skuespillere med anden etnisk baggrund, som man har sukket efter så længe i dansk film og teater? Eftersom befolkningssammensætningen i området idag er noget mere multietnisk end dengang, hvor en dreng fra Aalborg – og Amager- kickstartede sin karriere i dansk film, teater og revy.

Reklamer

Rekordår i dansk revy

Sommeren 2013 blev, trods ekstraordinært godt sommervejr, også ekstraordinært godt for dansk revy

310.000 solgte billetter er status på revyåret 2013.

Det er rekord, og det siger ikke så lidt for en scenegenre, der år for år har ligget helt i top, når det gjaldt salg af billetter.
Også selv om mange mindre revyer rundt om, trak vejret lidt tungt sidste år. En del af dem er faktisk kommet bedre med i år, også selv om det ikke nødvendigvis er de voldsomme stigninger. Men revyen er en skrøbelig branche, ustøttet som den er for alle andre end Bornholmerrevyens vedkommende. En forskel på måske 500 billetter kan gøre hele udslaget, når kassen skal gøres op til sidst.

20130908-124845.jpg

Høj kvalitet
Årsagen til rekorden ligger selvfølgelig primært i, at revyerne i disse år er på et højt kvalitativt niveau.
Den har fat i de gode skuespillere. Den er begunstiget med i hvert fald en håndfuld rigtig gode tekstforfattere, og der arbejdes konstant på talentudvikling. Revyerne iscenesættes af folk med stor kærlighed til genren og respekt for dens særkende.

Man kan tage afsted flere generationer sammen, det har også en særlig værdi.

Men ikke mindst, så passer genren godt til tiden. Til et publikum, der gerne både vil more sig og blive rystet lidt.
Den gode latter er i høj kurs – farcerne begynder også at gøre deres indtog på de stationære teatre igen. Men det moderne publikum vil helst ikke bare grine, de vil gerne mærke svirpet, have noget at tænke over, føle sig ramt, og det bliver de i dansk revy. Der gør status over os selv, Danmark og verden i effektivt lavede numre. Der er tempo over en godt lavet revy, den er hurtig og man skal være opmærksom for at få det hele med.

Den revyform, der trækker det største publikum i dag, er i højere grad båret af arven efter Stig Lommer, end efter PHs meget politisk direkte revystil. Det er os selv, revyen spejler – også når det er politikerne, der er på scenen – hvor vi griner, fordi vi føler os en anelse afsløret.

Cirkusrevyen fortsætter succesen
Topscoren på listen er selvfølgelig Cirkusrevyen med 196.000 solgte billetter på Bakken.

20130908-123943.jpg

Til næste år kommer Tivoli tilbage med en revy – Tam Tam. Det er der ingen, der er kede af.

Så måske bliver 2014 igen et nyt rekordår for dansk revy?

Bakken er snart Bakken igen

Torsdag den 16. Maj er der premiere på årets Cirkusrevy. Holdet er nu i fuld gang med arbejdet.

Forleden kunne man læse denne post på Cirkusrevyens Facebook-side:

20130411-141849.jpg

Lisbet lærte det med at have is i maven af Preben. Ikke desto mindre aftvinger det nu en vis respekt, at man som frontfigur kan have en så rolig og chekket tilgang til det at lave landets største forestilling, målt i antal publikummer. Det kræver en kvinde af en særlig støbning, men det er ingen heller i tvivl om, at Lisbet Dahl er.

Der er allerede nu solgt 124.000 billetter til årets forestilling.

Se mere fra revyens arbejde, teltrejsningen i snevejr o.l. på revyens hjemmeside

Et stykke teaterhistorie er slut

Forleden døde en af de væsentligste, men udadtil ikke mest synlige, personligheder fra dansk revys guldalder.

Det var i 1953, fire år inde i Stig Lommers tid som direktør for ABC teatret, Pat Mørup blev hentet til teatret som teatersekretær.

Mørup var 36 år på det tidspunkt, uddannet på Berlingske Tidende, men havde været sekretær på datidens mest succesfulde og respekterede teater, Det Ny Teater. Under chefen Peer Gregaards ledelse var Det Ny blevet Københavns førende skuespilscene.

Ikke desto mindre var miljøet på ABC mere tiltrækkende for den chekkede Pat Mørup. Og gud ske lov for det. For det er svært at se, hvordan Lommer skulle have drevet teatret til den succes, det blev, hvis ikke Mørup havde styret den administrative og ikke mindst økonomiske del af teatret så perfekt.

En fast hånd
Med et stort engagement, for ABC Teatret var nærmest personalets hjem og familie i de år, en meget fast hånd, sikkert styr på teaterchefen, en udpræget ordenssans og et positivt livssyn bliver Mørup en stærk kraft på teatret.

Det er hende, der i en periode styrer Dirch Passers økonomi, betaler hans udgifter og sætter resten af hans løn ind på en konto i overensstemmelse med ham selv. Så han kan forlade teatret efter Kjeld Petersens død i 1962 med en temmelig stor pose penge. Det er hende, Stig skal tigge penge hos, når han skal på forretningsrejse eller i byen – og hun er en hård hund at forhandle med, men chefen lærer sig teknikken. Ved at spørge om mere, end han regner med at skulle bruge, for så forhandler Mørup ham som regel ned til netop det beløb, han også havde regnet med. Men det er også hendes forkontor, Lommerpigerne skal igennem, hvis de skal have nye strømper til kostumet eller har brug for et forskud fordi de har en regning, der skal betales. I de tilfælde ville de meget hellere have kunnet gå direkte ind til direktøren, for hos ham sidder pengene løsere. Pat Mørup er meget striks med, om de strømper nu ikke skulle kunne klare et par sceneture til, og var det et strygejern, man skulle købe for forskuddet? Jamen der står da vist et i kælderen, det kan De jo tage…

Det blir aldrig det samme som med Lommer
Preben overtager Mørup, først selvfølgelig som direktør på ABC, men trækker hende senere med til Cirkusrevyen. Samme tætte samarbejde som der har været mellem hende og Lommer, opstår der dog ikke mellem Preben og Pat Mørup. Desværre. For hans privatøkonomi, revyens og hans mange projekters økonomiske forhold havde uden tvivl haft godt af at blive styret af Mørups faste og pligtopfyldende hånd.

Siden kom hun også til Nykøbing Falster revyen, men stoppede med at arbejde fordi hendes syn blev så dårligt. Hun havde dog hele livet igennem kontakt til de mennesker, der havde været en så stor del af hendes liv og for hvem hun også havde haft en afgørende betydning.

Pat Mørup blev 95 år. Med hendes død blev et væsentligt stykke revyhistorie lukket af.

20130321-110018.jpg
Foto fra “Kammerat med solen – en biografi om Stig Lommer”. Originalfotoet findes i Revymuseets arkiv.

London calling

Preben var ofte i London efter inspiration til nye numre. Ind imellem blev det til mere direkte lån.

E.R. Hugget er en produktiv, dansk tekstforfatter.

Bag navnet gemmer sig Preben Kaas. Eller hvis man læser navnet i to ord, så kan man jo godt regne ud, at det sådan set ikke engang er Preben, der gemmer sig bag navne-konstruktionen, men en ukendt forfatter. Ofte en udlænding, amerikaner eller englænder.

Preben tog rigtig tit til London for at finde tekster, se stykker og byde på dem hvis de var gode, købe vittighedsbøger der kunne kickstarte en revytekst og bare få generel inspiration.

20130313-163818.jpg
Shaftesbury Avenue i Soho, som på Prebens tid var hovedgaden når det gjaldt teater og film. I dag er den lidt amputeret, men det er stadig her, mange af de store teatre ligger.

Han havde ofte nogen med, Dirch Passer var en tilbagevendende rejsekammerat, senere blev det Lisbet Dahl, og et par gange var Ernst Trillingsgaard også med. Han var med til en af de mange komiker-optrædener, der tilbage i 1960’erne og 1970’erne var på nærmestenhver pub, hvor man kunne skabe rum til bare en anelse scene.

20130313-164221.jpg

Det gode ved især den slags steder var, at det var nemt at snuppe en pointe eller nogle sætninger fra et nummer og gøre det til sit eget. Fordi det var så uorganiseret med den slags småshows, og ingen ville nogensinde håndhæve copyright på et revynummer i Danmark, der mindede om et nummer på en tilfældig engelsk pub… Hvordan skulle man i det hele taget finde det?
Men Preben købte også direkte numre af komikere. Som ofte blev meget forbløffede, når der dukkede en dansk teaterdirektør op backstage og ville købe en vittighed af dem.

20130313-164705.jpg
The London Palladium bag ved Regent Street og Oxford Street

Selv om det mest var på de ydmyge steder og komedieteatrene, der kunne bruges i en arbejdssammenhæng, så var Preben også tit publikum til de store West End musicals, som man slet ikke var i nærheden af at kunne se i Danmark på det tidspunkt. Af og til var hans ældste datter, Lone, med. Med sin far delte og deler hun nemlig begejstringen for musical-genren.