En mail fra Tyskland

Olsenbandens tyske fanklub har postet et fint indlæg om bogen på deres hjemmeside. For som de skriver, så er det muligt, Preben kun var Dynamit-Harry i to film, men hans præstation står stærkt.

Der kom pludselig en mail på formfuldendt dansk fra den tyske fanklub for Olsenbanden. De ville gerne skrive om bogen på deres hjemmeside, og vi svarede selvfølgelig med det samme.

Nu har de lagt en fin omtale og iøvrigt også hele den mail, som Rikke skrev til dem efter deres henvendelse, op på deres hjemmeside. Oversat til tysk dog.

Omend det faktisk er flere af de mest ihærdige fans af Olsenbande-filmene, der kan noget dansk. Fordi de er så ægte fans, at de har lært sig sproget også. At komme DH2igennem hele vores biografi om Preben bliver måske lidt tungt, men vi er glade for omtale og henvendelsen.

Det er godt at vide, at han stadig idag fylder så meget i et Olsenbande univers også i Tyskland, så man finder en biografi om Preben Kaas interessant i den sammenhæng.

For at han gjorde det i sin samtid, vidste vi godt.

Faktisk er han qua sin rolle som Dynamit Harry, og Olsenbandens enorme popularitet i især det daværende DDR, så stort et navn i det tyske, at man ved Prebens død i marts 1981 kan læse en nekrolog over ham i tyske aviser.

Hvor tit har man set nekrologer over tyske skuespillere i danske aviser?

DH 1

Reklamer

Preben charmer alle med den sang

“Oh Babe” er en af Preben Kaas’ mest kendte sange. Og det er som om den har fået en revival de sidste par år. Som den også fortjener.

Egentlig er det jo en tilsnigelse at kalde det Preben Kaas’ sang, for det er det jo sådan set ikke. Han har oversat den fra amerikansk og har indspillet den selv. På en måde så man slet ikke kan forestille sig, hvordan det ellers skulle gøres. Den lidt rustne stemme, der oser af flirt, sex, frækhed, pågående charme og måske også en whisky mere end hvad tørsten tilskrev har gjort sangen til noget, der stadig kan få kvinder til at smile lidt genert, når man hører den 40 år efter den udkom.

Men man behøver heller ikke forestille sig den sunget på anden måde end hvad Preben gør på sin plade. For det er virkelig sådan den også lyder i originalversionen med Hurricane Smith. I en helt utrolig grad endda:

Når man hører selv denne ret dårlige og knasende optagelse af Hurricane Smith forstår man virkelig hvorfor Anne Marie Lie og Prebens børns reaktion, da Preben spillede melodien for dem en aften var, at han vel nok sang godt engelsk. Det er simpelthen ikke til at høre forskel.

Jeppe Kaas, der ikke var ret stor dengang, kan godt huske sin fars stolthed over pladen. Og som professionel musiker i dag, siger sønnen også, at det er en ret god sang og indspilning, hans far har lavet.

Mange dansegulve i Danmark vil give både far og søn ret i det!

Alt det man ikke ser…

Engang imellem kan det, man ikke kan se, sætte ens fantasi så meget i gang, at det bliver sjovt.

På “Der er nu noget ved piger” er der sidst på cd’en en optagelse med Jørgen Ryg og Preben Kaas i sketchen, “Jeg har det lige på tungen” – det er den med hende den lille lyshårede, som ingen af dem kan huske, hvad hedder.

20130107-002515.jpg Sketchen er klassisk for de to, og det er måske også derfor, at det vækker ens nysgerrighed og langsomt også et smil at lytte til pauserne. Især de lange.

I en af dem er publikum simpelthen ved at dø af grin lige pludselig. Og så står man der flere årtier efter og kan ikke lade være med at gætte og grine med ved tanken om hvad pokker de har lavet lige der. Hvilket udtryk har de leveret? Er det en bevægelse? Hvem af dem gør det eller er de sammen, har de koordineret det eller er det improviseret?

Pludselig er pausen mindst lige så interessant som selve sketchen og spillet.

Vi har nu snydt lidt her. I kan se sketchen i en udgave, de lavede ved et velgørenhedsshow for Giro 413 her.