Hvad skal der til for at få en biografi?

I foråret bragte Magasinet Sceneliv et interview med blandt andre os om vores arbejde med Preben Kaas’ biografien. Der ikke havde sin endelige titel endnu på det tidspunkt.

I kan læse Jacob Wendt Jensens – der selv er altuel med en biografi om Nina van Pallandt – interview “Den gode historie kan gøre ondt” her (s. 16-17).

20120926-214309.jpg

Vi kan stadig stå fuldt inde for vores udtalelser i artklen, selv om den er af ældre dato i forhold til den intense og hele tiden foranderlige opgave, det er at skrive en biografi. Men nu havde vi også prøvet det tidligere med vores Stig Lommer biografi, “Kammerat med solen”.

Som vi siger i interviewet, har vores væsentligste kriterier i begge bøger været, om der selvfølgelig er en historie at fortælle. Vi kan ikke være uenige med den anden interviewede forfatter, Per Kaae, som siger, at der skal være nogle dramaturgiske punkter, ellers bliver det for tyndt. Derudover skal man også synes, den person man skriver om kan noget indenfor sit felt. I de her tilfælde, at de er gode kunstnere – og vi kan stadig med begejstring sidde og se klip med Preben Kaas på YouTube eller DR’s Bonanza.
Men for vores vedkommende har der været endnu et kriterie, som er meget vigtigt for os. Det er, om personen har et personligt drive, om vedkommende tager initiativer, er en igangsætter og dermed også har en betydning for andre mennesker som andet end en god kollega og spændende kunstner.

Det har netop Stig Lommer og Preben Kaas i høj grad til fælles. Ingen af dem har nogensinde siddet og ventet på at blive set, kontaktet og få job. For os ville det være kedeligt at skrive om “funktionærkunstneren”, de der er fastansat et sted eller som gør sig afhængige af andre, det vil især sige teaterdirektørerne. Uanset hvor fine, begavede, sjove kunstnere de så ellers måtte være.

20120926-220154.jpg

20120926-220218.jpg

20120926-220254.jpgDeres iværksætter gen betyder, at deres karriere har noget liv og tempo over sig. Der sker noget. Det er også fordi de på den måde er i en særlig kontakt med mange mennesker i deres liv. Men samtidig så kan man netop med den type mennesker tegne et større billede af samtiden, også udenfor teatret, og af det miljø de er centralt placeret i.

For os gør det processen historien sjovere. Og vi har med “Kammerat med solen” også oplevet, at læserne syntes det var sjovt. Måske fordi det gav dem flere kroge i historien, mere til at sætte gang i erindringerne, og samtidig et bredere indblik i en tid og dens centrale personligheder.

I “Det bli’r vinter førend man aner” har vi i højere grad med Stig Lommer at gøre med en mand, hvor man godt kunne have “nøjedes” med at fokusere på ham selv. Med Stig Lommer var han i sig selv ikke så kendt en skuespiller eller instruktør, men mest kendt for det, han kunne med andre. Derfor var der i den bog meget naturlige og nødvendige grunde til at lave en hel del grundresearch på Kellerdirch bros. og andre af de store kunstnere i Lommers brød.

20120926-220930.jpg
forside fra ABC program

Reklamer

Kan revyen råbe verdensmagten op?

Jeg har tidligere sagt, at jeg anser det for umuligt at råbe verdensmagten op gennem Bodil Steen. Det kan være svært nok for Poul Hartling“, sagde Poul Sabroe altid, da han var direktør for Cirkusrevyen. Den linje flugtede fint med Preben Kaas’.

I dagens Politiken siger Carl-Erik Sørensen, Cirkusrevyens væsentligste tekstforfatter, om samme emne:
“En revy flytter ikke stemmer, heller ikke i en krisetid, men vi må gerne give folk lidt at tænke over. Det er en blanding af politisk satire og barrøvskomik. Et tema, jeg kommer til at arbejde med, er vores sociale blindhed. Det her med, at vi ikke aner, hvordan de andre samfundsgrupper lever, parcelhusejeren sat overfor bistandsklienten, den slags.”

Så på visse punkter er holdningen den samme i dag som i Den Gyldenblondes tid: Revyen ændrer ikke verden eller samfundet.

Den afgørende forskel er dog, at man i dagens Cirkusrevy alligevel kommenterer samfundet og har meget politiske tekster med – sommerens revy var et flot eksempel på det. Men tilsat den “barrøvskomik” som en Preben Kaas og hans kreds af revyfolk beherskede til fulde.

Nu vil publikum også have det. Cirkusrevyens mod til at blande den klassiske revykomik med politisk skarpe budskaber er en del af revyens succes.

20120922-095503.jpg

Et klassisk afslutningsnummer-revynummer – med hjemløse og bistandsklienter. Iflg. Carl-Erik Sørensen kommer der flere af dem inæste års revyer. (Foto: Henrik Petit/Cirkusrevyen PR)

En tur tilbage på ABC

ABC teatret har ikke haft en stærkere fascinationskraft siden Stig Lommers storhedstid.
Derfor kan vi ikke lade være med at henvise til en blog af Mona Dubgaard med det vildeste guf fra Stadbiblioteket samlinger.

Her er vi fx. i linket “Teaterprogrammer“, og hvad der dog ikke ligger i det ord af programmer, fantastiske fotos, lidt årstal og andet glimtende guld! Blandt andet programmer fra ABC og endda også tiden før, dengang det var Montmartre og Stig Lommer slet ikke var rykket ind på hjørnet af Frb. Allé og Dr. Priemes Vej endnu.

Bemærk den høje lækkerhedsværdi på programmer fra Stig Lommers tid. Der er en klar æstetik og stil over det, en stemning der svøber sig ikke bare om teatret rent fysisk, men også i programmer, plakater, annoncer og helt hjem i privaten hos Lommer.
Men også en klar salgstrategi helt ud i forsiden. Hvem er stjernen eller stjernerne, hvem sælger forestillingen overfor publikum? Det er man ikke i tvivl om, når man ser forsiderne på de fleste af programmerne fra Stig Lommers PR-sikre hånd.

Og selvfølgelig er der også et foto af den glade kronprins og senere direktør: Preben Kaas

20120921-102446.jpg
Prebens linie var ikke helt lige så stilren rent visuelt, men han tog godt ved lære af Lommer.

Kigger man i spalten med forsider, kommer der også et for netop dén del af historien – Preben Kaas’ – meget vigtigt program, og det er dette her:

20120921-102720.jpg

For det var med den forestilling, at Prebens liv for alvor blev flettet sammen med ABC Teatrets, med Stig Lommers – men også med Jørgen Rygs.

Går Preben Kaas igen?

På forsiden af denne måneds Ud & Se finder man Lisbet Dahl, der sminker sig klar til Cirkusrevyen.

Bladet har fulgt hende en aften i sommer og over flere sider fortæller hun om sit liv med Cirkusrevyen – men også Prebens betydning for det liv og for at det er her, i Klampenborg, hun er i dag: “…selvfølgelig skulle jeg møde Preben, for han lærte mig jo alt om Cirkusrevyen.” som hun selv siger i interviewet.

Måske ved han det godt. For da Lisbet Dahl i sommer fejrede sit 40 års jubilæum som revyskuespiller skete der lidt mange mærkelige ting i løbet af den aften. Det startede med en lysestage, der gled ned og splintredes, senere var det en glasbowle der styrtede sig ned fra en skillevæg, inden aftenen rundede af med et billede i glasramme, der sprang ned fra sømmet. “Det er Preben”, sagde Lisbet. Mest som en joke, for “han er ikke den i hendes døde omgangskreds, som har været flittigst til at give lys fra sig”.

Det har han vel egentlig heller ikke grund til? For det går jo forrygende ude på Bakken under Lisbet Dahls kyndige ledelse.

Hvad det er hun lærte af Preben Kaas og hvordan det gav sig udslag – det skriver vi meget mere om i “Det bli’r vinter førend man aner”, som Lisbet Dahl selvfølgelig har været en væsentlig kilde ti

Rikke Rottensten

 

Ud & Se for september måned kan fås på alle stationer og i togene. Interviewet med Lisbet Dahl er af Frank Stokholm og de fantastiske fotos har Maria Fonfara taget.