Kan vi ikke lave en billedbog?

I øjeblikket skal vi vælge billeder til bogen. Eller rettere: Vælge billeder fra.

For selv om forlaget er meget large med, hvor mange billeder der er plads – og i disse tider især råd – til, så har vi mange, mange flere til rådighed. Preben Kaas er ikke ligefrem en mand, der har holdt sig udenfor linserne. Og vi har både privatbilleder, fotos fra billedbureauerne, genstande og andet at forholde os til, inden vi når frem til det, som bliver det endelige udvalg og en del af vores bog. Dem I ser på billedet ovenfor er alle valgt fra.

Hvorfor er de så det? Med et par af dem giver det nok sig selv, men med flere andre er ikke helt så logisk. For de er jo ret sjove og fine allesammen.

Når man skal vælge fotos til en bog, der skildrer en mand, der har levet sit liv fra helt lille i rampelyset, Og som er vokset op i en tid, hvor kameraet var noget man havde også i almindelige familier, så er der rigtig mange gode billeder til ens rådighed. Det, vi har valgt udfra, er derfor, om det er et foto, der er centralt for bogen og Preben Kaas’ liv. Der skal være billeder af de mest centrale personer i historien – især når det gælder personer, som ikke alle ved, hvordan ser ud.

Men det gode foto fortæller også gerne en historie i sig selv. Supplerer bogen, viser noget som vi måske gerne ville have skrevet, men som måske ikke lige passede ind eller som var så lille en anekdote, at det ville skævvride helheden at putte den ind i et kapitel. Det skønne er, hvis man istedet kan fortælle det med et billede og i en billedtekst. Ellers er et andet godt billede det, der præcis viser noget, vi skriver om i bogen. Er en essens af vores ord, bare visuelt.

Så er vi jo også to om at vælge. Der er blevet forhandlet om hver enkelt billede, bortset fra nogle få som har taget os begge med storm. Men at diskutere billederne sammen og argumentere for dem er kun en fordel. Man kan meget nemt få en faible for et bestemt billede, der rammer noget i en – men som man inderst inde godt ved ikke lige har så stor en berettigelse i helheden.

Det rigtig tunge er til gengæld altid at skulle sortere i strålende gode billeder kun fordi de alle falder indenfor den samme periode. Og i en biografi er der nødt til at være en spredning, så alle epoker i Preben Kaas’ liv så vidt muligt er repræsenteret. Det sidste kan ikke altid lade sig gøre, heller ikke med Preben Kaas (man fotograferer jo ikke nødvendigvis sig selv på arbejde, når det er på et kontor). Vi kunne sagtens have brugt hele vores billed”budget” på fotos af Kaas og Ryg, for Stig Lommer var ikke karrig med at få taget fotos og sende ud til medierne. Eller af Preben Kaas og Anne Mari Lie for den sags skyld, fordi de nærmest levede deres liv i aviser og blade. Så der er det hjerteblod, der er skåret fra i den sidste proces.

Og lige nu svæver vi endda i det håb, at alt hvad vi afleverede på forlaget forleden måske kommer med… Men det er jo desværre ikke sikkert. Fotos er blevet noget nær en luxus i en bog idag, hvilket er virkelig begrædeligt. Da vi udgav vores Stig Lommer biografi, “Kammerat med Solen”, for tre år siden var der så dårligt råd til billeder i den, at vi virkelig måtte skære illustrationer fra, det nærmest føltes meningsløst ikke at have med. Der er vi langt bedre stillet denne gang.

Rikke Rottensten

20120827-222438.jpg

Reklamer

Revy Danmark fester i dag

I aften uddeles årets priser til Revyernes Revy. Fire kategorier, tre nominerede i hver – og så en æreskunstnerpris.

Den ene af forfatterne til “Det blir’ vinter før end man aner”, Jakob Steen Olsen, sidder i juryen, der hvert år vælger de nominerede til priserne. Og heldigvis har det de sidste år været sværere at nøjes med at nominere tre i hver kategori, i takt med at nye revyer kommer til og kvaliteten er så høj på langt de fleste af dem.

Revyernes Revy fandt sted første gang i 1978. Så Preben Kaas har aldrig været nomineret, for på det tidspunkt var hans tid med revyen netop sluttet.

I kan læse mere om priserne og Revyernes Revy her.

Tag med på Firmaskovtur

Preben Kaas var med i rigtig mange af de danske film, der blev produceret fra midten af 1950’erne og indtil slutningen af 1970’erne. Også i en hel del af de dårlige.

Nu hvor det er blevet sommervejr, og hvor arbejdet for alvor er ved at komme igang for de fleste firmaer, så er det vist passende med et klip fra filmen “Firmaskovturen” fra 1978. Her kan man se, hvor galt det kan gå, når man slipper sine medarbejdere ud i den store Dyrehave efter de først har fået godt med øl og snaps i sommersolen ved de ternede duge.

Filmen er lavet kort efter, Preben Kaas og Lisbet Dahl er blevet gift (sensommeren 1977), men bemærk også klippet i starten, hvor de gamle – desværre også i ret bogstavelig forstand – makkere Ryg og Kaas sidder der side by side ved bordet. Som et lille stykke revyhistorie midt i den moderne morskabsfilm.

Som vi faktisk grinede meget ad dengang…!

Rikke Rottensten

Rig på letlevende damer

Det er faktisk rigtig nok!

For for 40 år siden, i sommeren 1972 – Preben Kaas’ anden sæson som direktør for Cirkusrevyen – tegnede han kontrakt med landets førstedame, skuespillerinden Helle Virkner. På det tidspunkt landets mest feterede og omtalte kvinde, kun lige akkurat overgået af tronfølgeren. Og eftersom hendes mand hele den sommer var fuldstændig optaget af at få Danmark til at sige ja til EF, når der skulle være afstemning nogle måneder senere, så gav det genlyd i hele den danske presse og publikum, at statsministerfruen skulle optræde på Bakken.

Godt nok var Helle Virkner skuespillerinde. Men Cirkusrevyen og Bakken – det var i 1972 trods alt stadig lige lovlig poppet og en anelse vulgært i visse kredse. Især i lyset af hendes position som landets førstedame.

For en revydirektør med sans for PR og offentlighedens søgelys, var det kun endnu bedre.

Helle Virkner og Malene Schwartz et nummer skrevet i anledning af Nyhavns 350 års jubilæum, stukket i hånden. Det er skrevet af EPE og Aage Stentoft, og det er sandelig ikke verdens bedste revynummer. De to kvinder prøver på alle måder at lokke deres revydirektør til at skrotte det. Preben Kaas er heller ikke superbegejstret for det, han retter lidt hist og lidt pist i teksten, men helt genialt bliver det ikke af den grund.

Men så er det, at Preben Kaas’ iderigdom slår til. Hans sans for at se noget andet i numrene og i måden at lave noget op og hans vedvarende energi til hele tiden at rette til og forbedre et nummer.

“Kunne noget blive bedre, så blev det gjort, om så det bare var en ord, der blev ændret eller en udgang, der blev rettet lidt til. ’Det her holder ikke, hvad gør vi ved det?’ – det blev de ved at arbejde med til, de kunne mærke publikum virkelig var med.” forklarer direktør for Aalborg Kultur- og Kongrescenter og konsulent på Cirkusrevyen, Ernst Trillingsgaard, om Prebens udholdenhed som instruktør.

De evner slår sig sammen i Nyhavns-nummeret 1972 og skaber sammen med de to skuespillerinden et dansk revynummer, der går verden rundt. Selv om Preben Kaas lige til minutterne før første forpremiere med publikum må bruge alle sine overtalelsesevner på at få de to kvinder til at lave det nummer, de stadig synes er – som Malene Schwartz bramfrit udtrykker det: “rent ud sagt røvkedeligt”.

Men Preben har fået den ide at iscenesætte Helle Virkner og Malene Schwartz som de dengang så berømte Nyhavns-ludere. Komplet med korte stramme kjoler, det mest sindssyge touperede og farvede hår og tung make-up. “Vi så helt vanvittige ud”, siger Malene Schwartz. Vanvittige ja, men også ret smækre:  

At se de to normalt så nydelige og elegante skuespillerinder dresset op på den måde, vakte stor opsigt. Selv fire år efter pornoens frigørelse. Og at den ene af dem var statsministerfruen, der samme sommer lige akkurat nåede at smide netstrømperne før end hun stod på Marienborg og tog imod den engelske premiereminister, fik hele verden til at tale om og kende Cirkusrevyen i København.

Der er fuldstændig totalt og helt og aldeles udsolgt til revyen den sommer. Preben Kaas får endda lov til at spille to uger udover Bakkens lukning, noget der aldrig lader sig gøre ellers på grund af restriktionerne omkring Dyrehaven.

Og derfor er det, at han som en anden alfons bliver rig på de letlevende damer. Indtjeningen på det års revy ligger på over en million kroner, som han blandt andet bruger til at købe den idylliske Trente Mølle på Fyn for.

Rikke Rottensten