De Fantastiske Fire – DR Ks nye serie

I går aftes startede DR K deres nye serie om ABC teatrets fire største stjerner: Kjeld Petersen, Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas.

Så I første del af “De fantastiske fire” i går søndag, den om Kjeld Petersen?

20131209-232401.jpg
Vi er meget glade for at især Kjeld Petersen fik sin egen historie i serien. Som det fremgik, er hans skæbne anderledes end de tre andres. Selv om de har festgenet og arbejdsmanien til fælles, alle fire komikere, så er han den med største drømme om seriøse roller. Noget han også egner sig til. Han er nok ubetinget den stærkeste skuespiller af de fire. Men i tiden og især i eftertiden har ulykken været, at han er blevet den anden halvdel af Kellerdirch og Dirch Passers makker. Mindre sig selv.

En sand fornøjelse
Det har været en stor glæde for os at lave de fire programmer sammen med tilrettelægger Lone Leegaard. Det har været spændende, sjovt, skønt at få lov til at tale endnu mere om ABCs magi, om Stig Lommer, tiden, stemningen, de fire mænds begavelser.

20131209-233137.jpgVi er spændte på programmet om Preben, for det er selvfølgelig ham, vi ved allermest om – også selv om vi er på ret sikker grund, hvad gælder de tre andre. De er jo på sin vis uadskillelige i lange perioder af deres liv. Ikke kun på scenerne.
Programmet om Preben kommer søndag d. 29. december kl. 20.00

Dirchs tur næste gang
På søndag er det så Dirch Passers tur. Og hvad er der næsten at sige mere om ham, der ikke allerede er sagt 1000. gange?

20131209-233559.jpg
Her er det netop så godt grebet an af Lone Leegaard, at hun får tre kollegaer til at bidrage.
Ulf Pilgaard, manden der har været tæt på de tre af dem, og selvfølgelig også tættere på Kjeld Petersen end de andre medvirkende. Han har stået der sammen med dem, og har en unik indsigt i dem som mennesker og skuespillere.
Nikolaj Lie Kaas, der som søn af foretagendet har en særlig aktie i Prebens liv og kunnen, men som også har haft Dirch Passer meget tæt inde på livet – han kan ikke huske det, men connectionen er der, og så er der jo det med filmen. Der samtidig har bragt ham tættere på Kjeld Petersen også.
Ditte Hansen er med i tre næste programmer, mens Lars Ranthe var den tredje i programmet om Kjeld Petersen.
Fordelen ved især Nikolaj Lie Kaas og Ditte Hansen er, at de kan sige noget fagligt andet om de fire som skuespillere. Men de kan også sætte det i et særligt perspektiv ud fra deres egen viden om teatret idag. Ditte Hansen har fx. en erfaring fra Cirkusrevyen, hun trækker naturligt på, når hun kommenterer Dirch og Preben derude.

Jørgen Ryg -den endnu ubeskrevne

20131209-234333.jpg
Jørgen Ryg er den eneste af de fire, der ikke er skrevet noget mere samlet om, end hvad vi leverer i “Det blir’ vinter førend man aner”. Bortset fra en ældre mindebog af hans enke, Birgitte Ryg.
Til gengæld sker der noget, vil I opdage, når vi kommer til programmerne om ham og Preben. Der er vi trådt ind i tv-alderen, og netop de to lavede meget til mediet. Det bliver nogle helt andre klip, det er moderne på en anden måde, det der vises bidder fra. Og de har medvirket i ting i tv, hvor man selv kan fortælle dele af deres historie. Noget der ikke lod sig gøre med en Kjeld Peterson, som døde i 1962.

Vi er meget glade for, at DR lavede programmerne, og for det gode sendetidspunkt. Det gør det kun bedre, at de i løbet af foråret vil blive genudsendt på DR1. Faktisk kommer søndagens udsendelse om Dirch Passer allerede på DR1 den 30. december, dagen efter den sidste af udsendelserne – Preben – har været sendt på DR K.
Vi håber, I synes, de er spændende og bringer nye vinkler på de fantastiske fire også.

20131209-234905.jpg

Nye barnestjerner kan starte her

Amfiteatret ved Bellahøj skal restaureres og genåbnes. Engang var Bellahøj Friluftsscene tumlepladsen for Preben i sommerferien.

Da familien Kaas flyttede til Kbh. i 1939, skulle mor Martha på en eller anden måde have Preben ud fra hjemmet i den lange sommerferie.
Dengang var det mest almindelige at forsøge at skaffe en ferieplads til en rask skoledreng på 10 år, men Preben var alt for genert og mor-syg til at det lod sig afprøve mere end én ikke-succesfuld gang.

20131201-181615.jpg

I stedet kom han ud og spille teater i den anden ende af byen.
Ved Bellahøj var der et friluftsteater, og her opførte man hvert år forestillinger med et hav af unger i rollerne. De fik en sjov sommerferie sammen med andre børn + en sodavand til madpakken, og deres mødre fik ro til at passe deres arbejde eller huset.

Ikke genert på scenen
På Bellahøj startede Prebens karriere i dansk teater for alvor – og han var ikke den eneste, det skete for. Forestillingerne var så professionelle i deres setup og i hele processen, at det var fast rutine for teater- og filmfolk at slå et sving forbi for at chekke nye talenter.
For man lavede ret mange danske film i 1940’erne, og da børn på Prebens alder typisk arbejdede som bybude, piccoloer, hjælpere på småværksteder og lignende, så var der i høj grad brug for børn, der kunne udfylde de roller på film, der foregik i en hverdagsramme i samtidens København.

Siden forklarede Preben ofte sin tidligt indtrufne scenetræthed med, at han havde stået så meget på scenen allerede som 40 årig, at det svarede til noget nær en hel karriere. Fordi han i de syv år fra 10-17 år altid var med i en eller anden film eller et teaterstykke.

I Prebens fodspor
Nu har Wilhelm Hansen Fonden givet et beløb til at få teatret tilbage til Bellahøj.

20131201-183832.jpg

Selve amfiteatret er anlagt efter Prebens tid på stedet, det er kommet sammen med Bellahøjhusene i starten af 1950’erne, og på det tidspunkt var Preben på pause fra teatret.

Men fint er det, at man gør noget for at få den smukke scene igang igen.
Måske bliver det igen stedet, hvor man lurer talenterne ud. I så fald kan Bellahøj Friluftsscene måske nu istedet blive det gennembrud for unge skuespillere med anden etnisk baggrund, som man har sukket efter så længe i dansk film og teater? Eftersom befolkningssammensætningen i området idag er noget mere multietnisk end dengang, hvor en dreng fra Aalborg – og Amager- kickstartede sin karriere i dansk film, teater og revy.

Rekordår i dansk revy

Sommeren 2013 blev, trods ekstraordinært godt sommervejr, også ekstraordinært godt for dansk revy

310.000 solgte billetter er status på revyåret 2013.

Det er rekord, og det siger ikke så lidt for en scenegenre, der år for år har ligget helt i top, når det gjaldt salg af billetter.
Også selv om mange mindre revyer rundt om, trak vejret lidt tungt sidste år. En del af dem er faktisk kommet bedre med i år, også selv om det ikke nødvendigvis er de voldsomme stigninger. Men revyen er en skrøbelig branche, ustøttet som den er for alle andre end Bornholmerrevyens vedkommende. En forskel på måske 500 billetter kan gøre hele udslaget, når kassen skal gøres op til sidst.

20130908-124845.jpg

Høj kvalitet
Årsagen til rekorden ligger selvfølgelig primært i, at revyerne i disse år er på et højt kvalitativt niveau.
Den har fat i de gode skuespillere. Den er begunstiget med i hvert fald en håndfuld rigtig gode tekstforfattere, og der arbejdes konstant på talentudvikling. Revyerne iscenesættes af folk med stor kærlighed til genren og respekt for dens særkende.

Man kan tage afsted flere generationer sammen, det har også en særlig værdi.

Men ikke mindst, så passer genren godt til tiden. Til et publikum, der gerne både vil more sig og blive rystet lidt.
Den gode latter er i høj kurs – farcerne begynder også at gøre deres indtog på de stationære teatre igen. Men det moderne publikum vil helst ikke bare grine, de vil gerne mærke svirpet, have noget at tænke over, føle sig ramt, og det bliver de i dansk revy. Der gør status over os selv, Danmark og verden i effektivt lavede numre. Der er tempo over en godt lavet revy, den er hurtig og man skal være opmærksom for at få det hele med.

Den revyform, der trækker det største publikum i dag, er i højere grad båret af arven efter Stig Lommer, end efter PHs meget politisk direkte revystil. Det er os selv, revyen spejler – også når det er politikerne, der er på scenen – hvor vi griner, fordi vi føler os en anelse afsløret.

Cirkusrevyen fortsætter succesen
Topscoren på listen er selvfølgelig Cirkusrevyen med 196.000 solgte billetter på Bakken.

20130908-123943.jpg

Til næste år kommer Tivoli tilbage med en revy – Tam Tam. Det er der ingen, der er kede af.

Så måske bliver 2014 igen et nyt rekordår for dansk revy?

Bakken er snart Bakken igen

Torsdag den 16. Maj er der premiere på årets Cirkusrevy. Holdet er nu i fuld gang med arbejdet.

Forleden kunne man læse denne post på Cirkusrevyens Facebook-side:

20130411-141849.jpg

Lisbet lærte det med at have is i maven af Preben. Ikke desto mindre aftvinger det nu en vis respekt, at man som frontfigur kan have en så rolig og chekket tilgang til det at lave landets største forestilling, målt i antal publikummer. Det kræver en kvinde af en særlig støbning, men det er ingen heller i tvivl om, at Lisbet Dahl er.

Der er allerede nu solgt 124.000 billetter til årets forestilling.

Se mere fra revyens arbejde, teltrejsningen i snevejr o.l. på revyens hjemmeside

Et stykke teaterhistorie er slut

Forleden døde en af de væsentligste, men udadtil ikke mest synlige, personligheder fra dansk revys guldalder.

Det var i 1953, fire år inde i Stig Lommers tid som direktør for ABC teatret, Pat Mørup blev hentet til teatret som teatersekretær.

Mørup var 36 år på det tidspunkt, uddannet på Berlingske Tidende, men havde været sekretær på datidens mest succesfulde og respekterede teater, Det Ny Teater. Under chefen Peer Gregaards ledelse var Det Ny blevet Københavns førende skuespilscene.

Ikke desto mindre var miljøet på ABC mere tiltrækkende for den chekkede Pat Mørup. Og gud ske lov for det. For det er svært at se, hvordan Lommer skulle have drevet teatret til den succes, det blev, hvis ikke Mørup havde styret den administrative og ikke mindst økonomiske del af teatret så perfekt.

En fast hånd
Med et stort engagement, for ABC Teatret var nærmest personalets hjem og familie i de år, en meget fast hånd, sikkert styr på teaterchefen, en udpræget ordenssans og et positivt livssyn bliver Mørup en stærk kraft på teatret.

Det er hende, der i en periode styrer Dirch Passers økonomi, betaler hans udgifter og sætter resten af hans løn ind på en konto i overensstemmelse med ham selv. Så han kan forlade teatret efter Kjeld Petersens død i 1962 med en temmelig stor pose penge. Det er hende, Stig skal tigge penge hos, når han skal på forretningsrejse eller i byen – og hun er en hård hund at forhandle med, men chefen lærer sig teknikken. Ved at spørge om mere, end han regner med at skulle bruge, for så forhandler Mørup ham som regel ned til netop det beløb, han også havde regnet med. Men det er også hendes forkontor, Lommerpigerne skal igennem, hvis de skal have nye strømper til kostumet eller har brug for et forskud fordi de har en regning, der skal betales. I de tilfælde ville de meget hellere have kunnet gå direkte ind til direktøren, for hos ham sidder pengene løsere. Pat Mørup er meget striks med, om de strømper nu ikke skulle kunne klare et par sceneture til, og var det et strygejern, man skulle købe for forskuddet? Jamen der står da vist et i kælderen, det kan De jo tage…

Det blir aldrig det samme som med Lommer
Preben overtager Mørup, først selvfølgelig som direktør på ABC, men trækker hende senere med til Cirkusrevyen. Samme tætte samarbejde som der har været mellem hende og Lommer, opstår der dog ikke mellem Preben og Pat Mørup. Desværre. For hans privatøkonomi, revyens og hans mange projekters økonomiske forhold havde uden tvivl haft godt af at blive styret af Mørups faste og pligtopfyldende hånd.

Siden kom hun også til Nykøbing Falster revyen, men stoppede med at arbejde fordi hendes syn blev så dårligt. Hun havde dog hele livet igennem kontakt til de mennesker, der havde været en så stor del af hendes liv og for hvem hun også havde haft en afgørende betydning.

Pat Mørup blev 95 år. Med hendes død blev et væsentligt stykke revyhistorie lukket af.

20130321-110018.jpg
Foto fra “Kammerat med solen – en biografi om Stig Lommer”. Originalfotoet findes i Revymuseets arkiv.